Al Gore: The future

1360725809

Al Gore: The Future
Random house, 558 sider

 3 hjerter 

Det ligger snublende nært at sammenligne den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore med Cassandra, en figur i den græske mytologi. Cassandra fik evnen til at forudse fremtiden, til gengæld ville ingen tro hende.

Al Gore har skrevet en bog om Fremtiden. Bogens titiel er simpelthen ”The Future”. En grundigt researchet, tankevækkende og dygtig argumentation for at menneskeheden må foretage nogle grundlæggende forandringer, hvis vi skal overleve som civilisation.

Som Gores tidligere bog og film om den ubekvemme sandhed om klimaet, maner The Future til handling. Det politiske system er lammet og i lommen på gigantiske selskaber, der udelukkende arbejder på at skabe størst mulig kortsigtet økonomisk gevinst – og prisen er en udpint klode, stigende ulighed, arbejdsløshed, og teknologier, der risikerer at være mere til skade end gavn.

Gore blev efter et af sine utallige foredrag om klimaet spurgt, hvad han i øvrigt mente var de væsentligste drivkæfter, der ville præge udviklingen fremover? Han var ikke i stand til at give et godt svar på stående fod, men spørgsmålet blev ved at gnave i ham, og han har nu, efter et par års research, givet sit svar, på 375 tætskrevne sider – plus 160 sider noter.

Gore bruger alle sine formidable analytiske og pædagogiske evner for at vise, hvor påtrængende de valg vi står overfor vitterligt er. Alligevel sidder man som læser tilbage med en tragisk anelse om at det – igen - vil gå Gore som det gik Cassandra: At ingen lytter, og verden kører videre, som på skinner, hurtigere og hurtigere mod et punkt, hvor systemet kollapser.

 Når teksten kører bedst, er Al Gore enestående. Han har en erfaring og et perspektiv som meget få andre på kloden. Og så er han en nørd, og han undskylder det ikke. Hans bog om fremtiden flyder nærmest over af facts, med forklaringer om alt muligt. Han kan ikke dy sig for at dele sin indsigt – hvad enten det er om robotter, tropiske storme, aktiemarkeder, flygtningstrømme eller overforbruget af antibiotika.

Man bliver oplyst, men det skal tages i afmålte doser, eller bliver det for meget. I lange stræk er det nærmest blot en ukommenteret ophobning af – ganske vist vigtige – facts. Gore har meget på hjerte, men det ville have hjulpet, hvis han havde skåret en hel del ned i materialet.

 Al Gore taler fra oppositionen synspunkt. Hans selvforståelse, og den måde han formulerer sig på, er i modsætning til en ikke altid nærmere defineret elite af højreorienterede politikere og deres sponsorer, de enorme corporations, der blindt forfølger profitten.

Han lyder som en revolutionær, men i grunden er Al Gore jo selv stort set så etableret man kan blive. Søn af en senator, livslang politiker, USA's vicepræsident i otte år, medlem af bestyrelsen for Apple og partner i et Silicon Valleys førende investeringsselskaber, nobelpristager, Oscar vinder…

Ikke desto mindre taler han med integritet og han tager klart stilling i forhold til hvad han finder acceptabelt i politik og business. Han formår at formulere sig med den præcision, der kommer af at skulle vægte sine ord i forhold til at alle mulige og umulige interesser – og alligevel få noget betydningsfuldt sagt.

 Tilbage til Cassandra: Al Gore har siden sin bog Earth in Balance, helt tilbage fra 1992 fortalt utrætteligt om klimaforandringerne, og går man tilbage til hans første bog kan man se, hvordan den udvikling han advarede mod, år for år er blevet til virkelighed.

Det ER underligt, at vi alle efterhånden kan katastrofescenarierne udenad, og alligevel formår vi kollektivt at ignorere behovet for forandring. Det er blevet en slags baggrundsstøj, hvis ikke ligefrem et tabu. Som Gore observerer, så er det bizart, at den seneste amerikansk præsident kampagne, fandt sted imens USA var ramt af en af de værste tørker - og i dagene op til valget blev New York City ramt af orkanen Sandy. Alligevel vovede ingen af kandidaterne at bringe klimaforandringer frem i debatten.

 Det er svært for Al Gore. Hans budskab er ikke enkelt og det er ikke bekvemt. Han må kæmpe mod konstante benspænd fra en hær af lobbyister, der formår at vende enhver videnskabelig eller moralsk dagsorden på hovedet, hvis den står i vejen for økonomiske interesser.

Gore har været tæt på at skabe forandring. Han var så tæt på præsidentposten, som man kan komme. Han har underskevet Kyoto protokollen og set den blive afvist i senatet. Han har haft verden i tale gennem bøger, film, tegneserier og utallige foredrag lige op til det kuldsejlede klimatomøde i København.

Og han prøver stadig af al magt at råbe os op. Hans budskab er stadig værd at høre på, og han er stadig lige ubekvem. Hvad mere kan man gøre?


Al Gore beskriver i sin bog de 6 overordnede drivkræfter, som efter hans mening tilsammen definerer vores fremtid.

Earth inc.
Verdens rigdomme koncentreres i takt med at globaliseringen skaber selskaber af hidtil uset størrelse og magt. Industriarbejdspladserne forsvinder, de outsources til billiglande eller overtages af robotter. En stor del af væksten er rent pengemæssig, den skaber ingen jobs og er ikke til gavn for de fleste. Resultatet er en foruroligende udhuling af samfundet, hvor nogle få bruger løs, og millioner kæmper for at overleve. Kapitalismen er den mest effektive måde at skabe fremgang og udvikling, mener Gore, men når kapitalen får frit spil, overtager vinderne alt.

Magten er lammet og uafklaret
Demokratiet er i dyb krise. Systemet er blevet hacket af gigantiske corporations, der med klækkelige penge bidrag og massiv lobbyisme reelt kan styre, hvad politikerne vedtager eller afviser. Gore kalder det ”blød bestikkelse” og ”et statskup i slow-motion”. Resultatet er at der ikke længere er nogen ledelse – nationalt eller globalt. Politik er lammet, på et tidspunkt, der i dén grad kræver styring.

Den globale hjerne
Digitalisering og smamenbinding af alt og alle. Privatlivet forsvinder, alle normale medier og jobs udfordres, kunstig intelligens, der vokser sig stærkere, en fælles bevidsthed, nervøst sitrende.

Det er her håbet findes, mener Gore: De kommende års vigtigste kamp er når den globale bevidsthed går imod Earth inc. blinde vækstkurs, og i stedet lader fornuften og sandheden råde.

For meget af væksten
Mennesket breder sig og vokser langt mere end kloden kan bære. Befolkningen vil vokse med nye milliarder, og alle knokler vi for at få mere: Kød, transport, bekvemmelighed. Væksten holdes oppe af målrettet politik og solide doser reklamer. Imens forsvinder naturgrundlaget under os med foruroligende hast.

Gen-opfindelsen af liv og død
Bioteknologien vil give mennesker indflydelse på naturen på et langt mere dybtgående og detaljeret niveau: Gensplejsede afgrøder bliver det nye normale, vi vil kunne dyrke organer, udvælge børn med attraktive gener og forlænge levetiden radikalt. Men teknologien kan også bruges til terror – eller bare uden forståelse for konsekvenserne.

På kanten
Der er der desværre ikke gode nyheder om klimaet. Vi går imod de værst tænkelige udfald, og vi er nødt til at forholde os til truslen nu, siger Gore. Vi får snart rigeligt at gøre med at tilpasse os til store forandringer og udfordringer, men samtidig er vi nødt til at få stoppet årsagen til katastrofen. Der skal sættes pris på CO2, i form af skatter, skatteregulativer og handelskvoter. Al Gore håber på teknologiske fremskridt og at vi kan skabe den samme hastige udvikling af bæredygtig energi, som vi har set indenfor computere og bioteknologi.