Et nyt ord for en bedre fremtid

coverpage_review_copy

Michiel Schwarz og Joost Elffers:
Sustainism is the new modernism. A cultural manifesto for the sustainist era.
Distributed Art Publishers

 4 Hjerter

Af og til kan man have på fornemmelsen, at vi alle er klar til at rykke videre og forlade den her dødsrute, vi har været på alt for længe. Vi ved godt hvad der skal til, og vi ved, det ikke kan fortsætte som nu. Tiden er klar, og hvis nogen nu kom med de rette ord eller et symbol at samles om – ja, så var vi i gang med revolutionen.

To hollændere, Michiel Schwarz og Joost Elffers, har forsøgt sig. De har opfundet ordet ”sustainism” til at beskrive det samfund og den filosofi, de mener må præge fremtiden – hvis det skal være en fremtid, vi reelt kan trives i.

Schwarz og Elffers manifest for sustainism, er en tyk, flot bog med meget få ord. De fleste sider indeholder kun en sætning eller to, sat op med store typer og illustreret med de grafiske symboler, som forfatterne har udviklet for deres centrale begreber.

Mange af bogens sider er nærmest lister over ord og begreber, som er en del af sustainism: Mangfoldighed, open source, håndlavet, højteknologisk, genbrug, lokalt…

Andre sider rummer et enkelt eller to korte slogans, ala: ”Sustainism handler ikke om størrelse, men om proportioner” – illustreret af en roset som symbol for vindenergi.

Der er også mange korte citater, der illustrerer elementer af det, forfatterne kalder Sustainism – eksempelvis fra en tale af præsident Obama: ”Vi kan ikke lykkes med at håndtere nogen af vores problemer uden at adressere dem alle”.

Sådan fortsætter det bogen igennem. Der er ingen lange, uddybende og forklarende afsnit, ingen eksempler fra den virkelige verden. Det er så stramt, at det minder om et digt – eller en formelsamling.

Det overlader naturligvis en stor del af fortolkningen til læseren selv.  Hvis man vil have noget ud af bogen, er man nødt til at gå med på formatet. Man må selv overveje, hvad de egentlig betyder i praksis, alle de her ord, som jeg kender så godt, og som nu bliver samlet i ét begreb?

”Økologiske hensyn står ikke i modsætning til udryddelsen af fattigdom, tværtimod, det er en forudsætning”. Tjah, men hvad betyder det egentlig?

Man kunne frygte, at opremsningen af begreber endte med at være så overordnet og bred, at budskabet mistede konturerne – men det fungerer faktisk, i store træk. Man skal blot indstille sig på, at det ikke er en bog, der skal læses i ét stræk. Man skal hellere nyde et fynd-ord i ny og næ.

”Sustainism stræber ikke efter at alt skal være globalt, men anerkender at alt lokalt er globalt forbundet”.

”Sustainism er både økologisk og digital”.

”Alt hænger sammen og alt er indbyrdes afhængigt”

”Mere med mindre”

”Hvor moderniteten forestillede sig det grænseløse, ser sustainism den kreative kraft i begrænsninger”

... Det er klicheer, selvfølgelig, men ikke desto mindre er det vel også den tankegang, som med konsekvens må indbygges i nye produkter, nye forretningsmodeller og i vores kultur fremover. Det er svært at se at det IKKE skulle være det, vi skal bygge på.

 Der er ingen klager i bogen, ingen beskrivelser af problemer. Den påpeger simpelthen nogle vilkår og sammenhænge, som vi kan vælge at spille sammen med og udnytte. Hvordan må man selv overveje. Sustainism er ikke en svær bog, men den er krævende. Belønningen, hvis man bruger energien på at tænke med, er at opleve et sjældent sus af optimisme ved at bladre rundt i ingredienserne i det næste opsving, den næste gang verden går fremad igen.