Google politik

9781848546219

Eric Schmidt og Jared Cohen: The New Digital Age – Reshaping the future of people, nations and business. John Murray 2013, 315 sider.

 4 hjerter

 Nej, Googles tidligere CEO og nuværende bestyrelseformand har ikke skrevet en bog om selvkørende biler og briller med indbygget netforbindelse.

I stedet har han, sammen med Jared Cohen, tidligere rådgiver for Condoleeza Rice og Hillary Clinton i det amerikanske udenrigsministerium, skrevet en meget politisk bog - men om en form for politik, der fokuserer på andre drivkræfter og virkemidler end dem, politikerne normalt taler om.

”The new digital Age” fortæller, hvordan demokrati, politik, krig og konfikt kan tænkes at udspille sig, efterhånden som alt i stigende registreres, når alt og alle er på nettet hele tiden, og den virtuelle verdens muligheder bliver en uadskillelig del af det, der foregår i den fysiske virkelighed.

Det er en bog, der er vokset i aktualitet og vigtighed siden den udkom. Den daglige strøm af historier om afsløringer af USA's massive overvågning af internettet, Kinas statslige enhed for cyberkrig, debatten om droner, hackerangrebet på NemID, Apples censur af bøger osv. er perfekte illustrationer og understregninger af Schmidt og Cohens beskrivelser af de konflikter der er på vej.

Skal man tro dem, kommer der meget mere af den slags.

Og de burde vide det. Som tidligere øverste direktør og nuværende bestyrelsesformand for Google, har Eric Schmidt en helt særlig indsigt i hvad der kan og ikke kan lade sig gøre, når man har adgang til milliarder af menneskers data  og bruger de skarpeste menneskehjerner og kraftigste computere til at analysere det.

En verden uden delete knap
I den nye digtiale tidsalder er der ingen delete knap; når noget først er registreret – og det bliver stort set alt – så har det en tilbøjelighed til at blive liggende derude på serverne et sted. Derfor har internettet givet verden en rewind funktion. Hvis det bliver nødvendigt at samle trådene, kan man, så at sige, spole tilbage og det hele igen i detaljer. Nyttigt, for et regime, der, når stormen har lagt sig, kan gå videooptagelser, tweets og mobilopkald igennem for at se, hvem der foretog sig hvad under en demonstration i Teheran – eller, som efter bombeangrebet ved Boston marathon, hvor tusinder af mennesker bidrog med deres billeder, og i fælleskab hjalp med at se dem igennem, og rekonstruere de mistænktes færden minut for minut.

De næste 5 milliarder internet-brugere
I forhold til hvordan informationsteknologien hidtil har ændret verden på, vil de kommende år især blive præget af ”the next 5 billion” – de 5 milliarder af klodens befolkning, der endnu ikke er på nettet.

De næste, der går online er klodens fattige, de vil komme på internettet ved hjælp af deres mobiltelefon, de vil gennemgående være unge under 30, og de vil bo i egne, der er præget diktatur, revolution og konflikt. Det bliver en urolig verden, vi alle sammen vil være forbundet i.

Informationsteknologien styrker både magthavere og oprørere - alle får nye kraftige redskaber til rådighed, og bruger dem med modsat fortegn mod hinanden. ”Gode” stater kan afsløre terrorister og styrke den enkelte borger, ”dårlige” stater kan overvåge, censurere og manipulere.

Vi er i cyber-krig, men de færreste har opdaget det
En ganske stor del af bogen består af meget konkrete beskrivelser af hvordan aktivister, terrorister, revolutionære på den ene side, og efterretningsvæsener og diktatorer på den anden side kan lege kat og mus med hinanden i cyberspace. Vi befinder os tydeligvis allerede i en cyberkrig, men det er de færreste, der rigtig er klar over det.

Sine steder er ”The new digital age” nærmest en opskriftbog om revolution og krigsførsel på nettet.

Vi lærer, at man kan detonere en simpel bombe på afstand ved at bruge en mobiltelefon, hvis vibrator kan udløse sprængningen, når man ringer til den.

Vi lærer også, at hvis man virkelig vil føre krig, skal man starte med en bølge af hackerangreb, der igennem et par dage skaber kaos ved at lamme togene, flytrafikken, betalingssystemet, strømforsyningen og bankerne. slår man til i den fysiske verden, med et gammeldags militært angreb.  

Vi hører om udsigterne til at enhver kan købe sig en lillebitte fjernstyret helikopter, der kan forsynes med et videokamera – eller med sprængladninger.

Og vi hører om militær robotterne og dronerne, der breder sig. Som forfatterne påpeger, er det oplagt modtræk at forsøge hacke dem, og vende dem mod deres ejere. Man har allerede tilfælde af at amerikanske droner over Afghanistan er blevet hacket.

Revolutioner uden forandring
Under de store demonstrationer i Iran i 2010 var det Jared Cohen, der på vegne af det amerikanske udenrigsministerium overtalte Twitter til at udsætte en planlagt udskiftning af software, der ville have betydet at Twitter havde lukket i nogle dage, netop som demonstranterne tydeligvis brugte Twitter til at organisere opstanden.

Det er langt enklere og langt hurtigere at gå fra utilfredshed til massedemonstrationer, men Schmidt og Cohen konkluderer, at selvom der er kommet hyppigere revolter, så er teknologien ingen garanti for at det fører til reelle forandringer. Man kan vælte diktatorer, når modstanden flammer op, men det lange sejge træk mod demokrati, orden og retfærdighed, kan ikke klares gennem Facebook og Twitter.

Google som global politisk aktør
Det er tydeligt, at Google er en ny form global politisk aktør. Google er disse års toneangivende globale virksomhed. Gennem deres lange liste af centrale tjenester (YouTube, Google Maps, Gmail, Android, Google Translate…) præger Google milliarder af menneskers hverdag i lige så høj grad som store nationalstater eller internationale organisationer.

Ligesom Bill og Melinda Gates fonden har Eric Schmidt og Google magt som et statsoverhoved, men Schmidt er valgt af sine kunder og aktionærer, og hans mission er en diffus blanding af ideologi og en indædt stræben efter profit og maksimal udbredelse. 

Schmidt og Cohen skriver, at ”mange teknologivirksomheder har det demokratiske samfunds værdier, men uden en regerings bagage at bære på. De kan bevæge sig steder, hvor regeringer ikke kan komme, de kan tale til folk, der ikke er på diplomaternes radar, og de arbejder i teknologiens, neutrale universelle sprog”.

Forfatterne er helt bevidste om deres indflydelse på verdens gang. Jared Cohens job i Google er som leder af den mest direkte politiske afdeling i firmaet; Google Ideas, der arbejder på at analysere globale udfordringer og finde teknologiske løsninger på dem. Det handler blandt om at kortlægge netværk af international kriminalitet, våbenhandel, menneskehandel og globale magtstrukturer.

Når man har læst bogen, virker det logisk, at Google for nylig annoncerede, at de arbejder på at udbrede internettet til de fattigste og mest afsides egne ved at opsende tusindvis af luftballonner med sendeudstyr, der fra 20 km. højde kan skabe mobil bredbånds-dækning hvor som helst på kloden.

Kina er skurken
I Schmidt og Cohens politiske landskab er de amerikanske værdier om demokrati, åbenhed og frihed det gode budskab, som skiller oprørere fra terrorister, og regeringer fra regimer.

Kina er den store skurk: Den statslige censur og overvågning er synlig og håndfast, og ligger i forlængelse af en tradition om at regere ved at kontrollere informationsstrømmen nøje. I 2010 opleve Google, at kinesiske hackere gik ind på gmail kontoen hos en række systemkritikere i eksil – og det var afgørende for at Google i 2010 valgte at flytte deres tjenester i Kina til Hongkong.

For Schmidt og Cohen er det gang på gang Kina eksemplet på hvordan informationsteknologien kan misbruges til at kontrollere og manipulere.

 Det klinger unægtelig en smule hult efter Ed Snowdens afsløringer af, hvordan USA har overvåget internet trafikken, og hvordan Google selv – sammen med Microsoft, Apple, Verizon - rutinemæssigt har udleveret store mængder af data om deres brugere til den amerikanske efterretningstjeneste.

 ”The new digital age” er en tankevækkende og urovækkende bog, og forfatterne gør verden en tjeneste ved at påpege, at internettets fantastiske muligheder ikke kun handler om forbrug, underholdning og bekvemmelighed. Det kan være skræmmende, at se, hvor meget netop Google breder sig ind i alle hjørner af vores liv – omvendt kan være man glad over at det dog er så tænksomme og fornuftige folk som Eric Schmidt og Jared, der har hånden på rattet.