Hvad kommer efter kapitalismen?

locust-and-the-bee

Geoff Mulgan: The Locust and the Bee – Predators and creators in capitalism’s future
Princeton university press

4 hjerter

Bier er flittige, men deres arbejde gavner ikke kun dem selv. Når bierne samler honning, trives blomsterne også. Græshopper, derimod efterlader et plyndret landskab, når de drager videre på jagt efter mere føde i større og større flokke.

I sin nye bog, ”The Locust and the Bee”, bruger Geoff Mulgan bien og græshopppen som billeder på kapitalismens gode og dårlige sider.

”Hvis man vil tjene penge, kan man vælge to grundlæggende forskellige strategier”, skriver han: ”Den ene er skabe reel ny værdi, ved at bringe ressourcer sammen på måder, der støtter folks behov og ønsker. Den anden måde er at beslaglægge værdier, ved simpelthen at tage ressourcer, penge eller tid fra andre, om de så kan lide det eller ej. Kort sagt, man kan vælge om man vil opføre sig som en bi eller som en græshoppe”

Mulgans bog undersøger, hvordan man kan videreudvikle kapitalismen i en retning, der svarer bedre til de omstændigheder og udfordringer vi lever under i dag. Hvad kommer efter kapitalismen, spørger han. Hvad vil blive forandret, næste gang vores samfundsform skifter?

Geoff Mulgan er en af de skarpeste hjerner i Europa. Som ganske ung stiftede han tænketanken Demos, der stadig er en af de vigtigste leverandører af samfundsanalyse i Storbrittanien. Siden er Mulgan fortsat med at udforske i praksis, hvordan staten, borgerne og erhvervslivet kan arbejde mere produktivt sammen, bl.a. i Tony Blairs enhed for strategi og innovation i Downing Street, og idag som leder af NESTA, en stor britisk organisation, som støtter innovation på det sociale område med fremragende resultater.

En økonomi baseret på kærlighed og livskvalitet
Det grundlæggende argument i ”The Locust and the Bee” er, at fremtidens økonomi må bygge på andet end penge.

Kærlighed, livskvalitet og tid er værdier, der er ligeså reelle for os som penge og materielt forbrug, men i det kapitalistiske system er de blevet usynlige og umulige at regne med.

Mulgan erkender, at vi mennesker er grådige og selviske, men minder om at samarbejde og omsorg også er en del af vores natur, og at det er værdier, der rummer nøglen til reel forbedring.

Han skriver, at i den form for samfundssystem, der kommer efter kapitalismen, vil den vækst, vi stræber efter, skifte karakter, fra at handle om ”mere” til  at fokusere på ”bedre”.

Mulgan ser ”en økonomi baseret på samarbejde og relationer; på hvad man gør, snarere end hvad man ejer; på vedligeholdelse og genanvendelsen snarere end produktion”.  For virksomheder handler det om levere skabe nytte og værdi med brugerne, snarere end for og til brugerne.

Mulgan gør selv gentagne gange opmærksom på, at det vigtigste ved utopier ikke er, at de bliver virkeliggjort i detaljer, men at utopier formår at åbne vores forståelse for hvordan verden kunne være anderledes, så vi kan overveje, hvad de første skridt i retning af det nye ville være.

Det kræver sin mand at insistere på at fremtidens samfundssystem må bygge på kærlighed og glæde. Men netop fordi Mulgan kan øse af årtiers erfaringer med at udfordre og skubbe til systemets grænser, formår han at gøre det håndgribeligt, troværdigt – og attraktivt, faktisk. Man får lyst til at komme videre, ud af kapitalismens vraggods, og i gang med en udvikling, der rummer større håb om langsigtet overlevelse.

Græshoppe-kapitalismen ødelægger værdi
Det er den grundlæggende ide i liberalismen og kapitalismen, at på frie markeder fordeles pengene til de anvendelser, der er mest produktive, og på den måde opnår man den største rigdom for alle. Men sådan er det ikke længere, skriver Mulgan. Penge kanaliseres ikke til innovation og udvikling, der kan bringes os videre på længere sigt. De enorme bevægelser af kapital investeres ikke i at skabe reel værdi, men i tom, kortsigtet spekulation.

Og nok kan kapitalismen være være ekstremt effektiv, når den skærer alt væk spild i jagten på større profit. Men det sker ofte ved samtidig at ødelægge eller afskaffe alt, der ikke har økonomisk værdi: Familier, miljø, det gode liv…

Når den side af kapitalismen, der mindre om græshoppernes opførsel, får frit spil, kan begæret efter gevinst skade selve grundlaget for videre vækst. Udpining af naturens ressorucer er ét eksempel. Et andet er den aggressive strategi om at skaffe sig kontrol ved hjælp af vidtgående patenter, som eksempelvis indenfor medicin eller software betyder, at den videre teknologiske udvikling bliver bremset.

En usleben diamant
Nu ved denne anmelder tilfældigvis, at Geoff Mulgan kan være en ekstremt velformuleret taler, og derfor er det overraskende, at bogen er noget tung at læse. ”The Locust and the Bee” har været 6 år undervejs, alligevel virker den lidt rodet og ufærdig, som en usleben diamant. Der er mange gode indsigter og spændende tanker og historier, men de centrale ideer står ikke helt klart.

I lange stræk er teksten lidt opremsende, mere mere facts og baggrund end visdom og vision. Andre afsnit er til gengæld virkelig inspirerende og provokerende, ikke mindst det sidste konkluderende kapitel; 10 sider, der sidder lige i skabet.