Respekt for livet i Mumbai’s slum

11869272

Katherine Boo:
Behind the Beautiful forevers – life, death and hope in a Mumbai slum
Portobello Books

5 hjerter

Hvis man ankommer til Mumbais nye lufthavne og kører i taxa forbi de internationale hoteller ind mod centrum, kommer man forbi et langt højt hegn, der viser en reklame for et italiensk klingende mærke af fliser. ”Beautiful forever, beautiful forever”, står der.

Lige bag hegnet ligger en af Mumbais mange slumkvarterer, Annawadi, og det er livet og indbyggerne dér, som bogen ”Behind the beautiful forevers” fortæller om.

Det er på mange måder en utrolig bog, en medrivende fortælling om en benhård overlevelsekamp på den absolutte bund af samfundet.

Som en roman rummer den medrivende drama og indlevelse  - men det er ikke fiktion. Tværtimod er det en journalistisk reportage af højeste karat, baseret på 3,5 halvt års research, fact-checket, dokumenteret og med navns nævnelse på alle personer - skrevet af den kvindelige amerikanske journalist Katherine Boo, der er ansat ved The New Yorker, og i øvrigt indisk gift.

Katherine Boo leverer et fantastisk indblik i en form for liv, der for enhver med foden indenfor i middelklassen virker ekstremt fremmedartet, men som ikke desto mindre er virkelighed for hundreder af millioner af mennesker i udviklingslandenes svulmende storbyer. Alene i Mumbai lever over 8 millioner mennesker i slum, ifølge de officielle tal.

Selv det lidt du har, skal tages fra dig
Bogens hovedperson er Abdul, en ca. 15 årig dreng, der arbejder med at sortere og sælge affald for at hjælpe med at brødføde sine 9 søskende. Han gør det godt målt med slummens standard, så godt, at familien en dag går i gang med at lægge fliser i det lille skur, de bor i – fliser, som dem, der reklameres for ude på hegnet.

Familiens nabo, som de deler den ene væg af skuret med, er en et-benet kvinde, der er endda fattigere. Hun er bitter, ikke helt tilregnelig, og hendes misundelse over fliserne får hende til at hælde tændvæske over sig selv og sætte ild til. Hun overlever længe nok til at give nabofamilien skylden, og dermed får politiet en klemme på familien. Det samme gør alle andre, der ser deres snit til at opkræve bestikkelse, tilbyde beskyttelse eller blot at tryne en familie, der var begyndt at klare sig lidt bedre end de andre.

Det er ikke kønt. Politiet, dommerne, fængselsbetjente – hele det officielle system regner det for intet at lade Abdul, hans søster og hans far sidde halve år i fængsel, medens resten af familien forfalder. Hvis de vil videre i systemet eller undgå at blive dømt – hvad enten de er skyldige eller ej – så koster det.  

Alting koster. Slummens beboere er uønskede og lever på kanten af loven. Så snart nogen har lidt indkomst dukker andre op for at kræve ind. Den spinkle dreng, der har samlet plastik hele dagen, risikerer at større drenge simpelthen snupper hans fyldte sæk og sælger den.

Beboerne i Annawada lever af affald og i affald. Man lever for små bitte beløb, værdien af nogle kilo plastik eller dåser, eller et bundt aviser ad gangen, lige nok til lidt mad den dag. Men der skal meget til for at sende ungerne i skole, købe medicin eller at udbedre taget på skuret, og så må man gribe til mere problematiske midler for at klare sig.

Alles kamp mod alle
Det rystende er den kynisme og ufølsomhed overfor andres lidelse, der opstår. Selvom man bor dør om dør, er konkurrencen om overlevelse så skarp, at man for en lille gevinst kan aflægge falske vidnesudsagn, der ødelægger ens nabos liv – og alligevel køre i den samme overfyldte bus tilbage til slummen, hvor børnene leger sammen.

Et skræmmende eksempel er Asha, en kvinde, der åbenlyst og målbevidst går ind i politik som et middel til penge og magt. Hun ligger, bogstaveligt talt, i med partibosserne lidt højere oppe, og får gradvis beføjelser og kontrol med nogle af de projekter, der skal udvikle slummen. Offentlige støtteordninger og midler fra velmenende NGO’ere til projekter, der kun får lov at køre, indtil der er sendt et foto med smilende ansigter til sponsoren.

Officielt driver Asha en lille kommunalt betalt skolestue, men i realiteten lader hun sin datter stå for undervisningen. I stedet koncentrerer hun sig om skabe flere intriger, og derefter gøre sig nyttig ved at forhandle på naboernes vegne, når myndighederne viser sig - naturligvis mod betaling.

Ashas datter er et bogens lyspunkter. Hun studerer og har udsigt til at blive det første barn af slummen til at tage en college uddannelse. Hun underviser rent faktisk  børnene hver eftermiddagen – til stor irritation for moderen, der ser datterens godhed som en svaghed i et spil, hvor det ikke nytter at have illusioner om retfærdighed. Man håber spændt, at datteren når at få sin uddannelse, inden hun bliver giftet bort.

En enestående journalistisk præstation
”Behind the beautiful forevers” er en bog der bliver hængende i ens tanker. Den er så godt fortalt, at man helt glemmer, hvilken præstation det i grunden er, for en vestlig kvinde at komme så langt ind på livet af Annawadis beboere, og at fortælle om deres skæbner på en måde, så man trods alt forstår, hvad det er, der driver folk til at gøre som de gør.

I de senere år har en del amerikanske journalister – bla. Robert Neuwirth og Stewart Brand - skrevet om udviklingslandenes slumkvarterer som områder, der ikke kun rummer fattigdom, men også  innovation og iværksætteri. Sammenlignet med de landsbyer, som folk flytter fra, er der langt flere muligheder for at kæmpe sig opad  i storbyernes slum.

”Behind the beautiful forevers” efterlader snarere læseren med en kvælende, opgivende følelse, for hvordan skal det nogensinde blive anderledes, når selv velmenende initiativer og hårdt arbejde, undermineres af korruption og alt-opslugende mangel. Det er imponerende, at personerne i bogen alligevel formår at bevare det håb og gå-på-mod de har.

Citat:
”Blandt de fattige var der ingen tvivl om at ustabilitet førte til opfindsomed, men med tiden var den manglende sammenhæng mellem indsat og resultat ødelæggende for folk. Som en pige i Annawadi udtrykte det: ”Vi forsøger os på alle mulige måder, men verden bevæger sig ikke i vores favør”

Filmen ”Slum dog millionaire”, der ryddede Oscar uddelingerne for nogle år siden har en lykkelig slutning. ”Behind the beautiful forevers” har dårligt nok en slutning. Bogen stopper bare, uafklaret, medens livet kværner videre op og ned – forhåbentlig lidt mere op med tiden.