Velkommen til Computopia

Morten Bay:
Velkommen til Computopia
- Mennesker, magt og muligheder i en tempofyldt, teknologisk tidsalder
Gyldendal Business, 266 sider

4 hjerter

Flimrende billeder af Fremtiden

Der er lissom to sider af den digitale udvikling. Der er den Store, Fuldstændigt Forandrede Fremtid – og så der alt besværet i dagligdagen med at få Nem-ID og Rejsekortet og feriebillederne til at fungere.

Politikens læsere vil kende Morten Bay for hans forbilledligt klare vejledninger i at bruge vores helt almindelige digitale grej på det helt lav-praktiske plan.  

Han har imidlertid også skrevet flere bøger, hvor han i stedet forsøger at skabe det store, generelle overblik over hvad udviklingen kan føre til, når det hele spiller sammen.

Desværre er Bay ikke helt så klar i sin formidling, når han bevæger sig op på det mere filosofiske plan.

 ”Computopia” er titlen på Bays nye bog, der beskriver en ikke-så-fjern fremtid, hvor helt grundlæggende dele af samfundet og det at være menneske, er forandret.

 3D printere vil ændre måden, vi fremstiller ting på, og give forbrugerne mulighed for selv at re-mixe genstande, ligesom vi er blevet vant til at kunne klippe og klistre i tekster, billeder og musik. Supersmarte proteser vil gøre blinde seende og give lamme deres førlighed igen, i nogle tilfælde vil kunstige lemmer og sanser endda give os nye, forbedrede egenskaber og sanser. Vi vil færdes i selvkørende, elektriske biler, og luften vil være fyldt af droner, der bringer pakker ud eller holder øje. Enorme datamængder, detaljeret registrering af ALT og en overmenneskelig intelligens til at tolke det vil gennemsyre alt, hvad vi foretager os, fra det dagligdags og intime, til storpolitik og krigsførsel.

 Det er kendt stof, hvis man følger lidt med i mediernes dækning af teknologien, men Morten Bays ærinde er at gå spadestikket dybere, og undersøge, hvordan de tilsammen ændrer samfundets magtforhold, vores opfattelse af privatliv og vores roller som forbrugere og borgere.

 Bay har tydeligvis stor og bred indsigt. Han er bosat i Los Angeles og arbejder på en ph.d om informationsteknologi ved UCLA, og man mærker, at han er tæt på centrum for udviklingen. Han kommenterer og trækker på mange af de bøger og artikler, der præger den aktuelle debat om teknologi-udviklingen – og på mange områder har han gode pointer og stærke meninger.

Snowden sagen og hele postyret omkring efterretningstjenesterne overvågning er det forkerte sted at fokusere kritikken, mener Bay.  Den overvågning, private selskaber, som Google og Apple, foretager, er langt mere detaljeret, og i modsætning til den statslige overvågning, udenfor demokratisk kontrol. Topmålet af hykleri er, efter Morten Bays mening, når folk brokker sig over overvågningen på Facebook, hvor man som bruger netop i ekstrem grad har afskrevet sig retten til privatliv.

 Bay viser med masser af eksempler, hvordan den effektivitet og bekvemmelighed teknologien kan tilbyde os, kræver at maskinerne får stadig mere omfattende adgang til informationer om os. Han viser også, hvor sårbart systemet er for terror og kriminalitet. Vi er er nødt til at acceptere overvågning, hvis vi vil undgå et anarki af cyberterrorisme på et Internet, der er forbundet med alle aspekter af vores liv.

"Hvis vi skal forstå og leve i computopia, er vi således nødt til at slippe industrisamfundets tankegang om at privatliv står i modsætning til overvågning", skriver Morten Bay.   

 Der er mange gode observationer og interessante tanker i ”Computopia”, alligevel må jeg også sige, at den er lidt hård at komme igennem. Specielt i den første, mest filosofiske trediedel af bogen er det svært at følge med. Bay springer fra sted til sted, laver sære associationer og afstikkere - af og til er det nærmest rablende.

Jeg savner overblikket, den klare konklusion, en fornemmelse af, hvad hovedpointerne er – og hvor de står. Meget kunne sikkert være vundet, med et andet layout. Et register ville også være en stor hjælp.

Det er en bog, der er helt up to date. Den er skrevet for ganske nylig, og det er en styrke, at den er så frisk. Jeg er ikke tvivl om at der er tænkt meget over indholdet, men det er som om Bay ikke er nået helt i mål; der er ikke den klarhed, der gør, at man virkelig bliver flyttet som læser. Men det kan vel komm