Vi får alt - undtagen arbejde

512xjHhcZLL. SS500

5 hjerter

Eric Brynjolfsson og Andrew McAfee
”The Second Machine Age – Work, progress, and prosperity in a time of brilliant technologies”
Norton, 2014

Hvad skal vi leve af efterhånden som vores maskiner kan klare det meste? Når vognmænd og taxa-chauffører erstattes af selvkørende Google biler, manuelt arbejde klares af super-flexible robotter, og når ekspertise og analyse-arbejde leveres af kunstige intelligenser, der trækker på ufattelige datamængder.

Mennesker kommer i skarp lønkonkurrence med stadig smartere maskiner. Og selv for det arbejde, der ikke kan overtages af maskiner, vil presset på lønningerne vokse, for der bliver mange, som gerne vil have de tilbageværende jobs.

Resultatet bliver en verden med en efterhånden ekstrem polarisering. Økonomien boomer, men kun for de få superstars, der kan jonglere enorme formuer, medens de 95% eller så stagnerer.

Unægtelig ikke et særligt tiltalende scenarie, men desværre heller ikke usandsynligt. Vi er allerede godt på vej, som det grundigt dokumenteres i ”The Second Machine Age” af Eric Brynjolfsson og Andrew McAfee, begge professorer ved MITs Center for Digital Business.

Bogen indleder med en gennemgang af, hvordan selv opgaver, som man for nylig troede var for komplekse til at computere kunne håndtere, nu pludselig er tæt på et gennembrud: De selvkørende biler er hastigt på vej, vi har fået talegenkendelse, automatisk oversættelse, billige industrirobotter, og kunstige intelligente systemer, som IBM’s Watson, der allerede tre år siden bankede verdensmesteren i Jeopardy! Siden har Watson arbejdet utrætteligt på at videreuddanne sig til ekspert i medicin og sundhed.

Som forfatterne beskriver, så sker udviklingen af computerne og alle de deraf afledte teknologier med eksponentiel stigende fart. I begyndelsen synes det ikke så dramatisk, men efterhånden går det stærkt, og nu er vi derhenne, hvor udviklingskurven for alvor bukker opad. Vi accelererer ind i ”The second machine age”, hvor tingene bliver seriøst anderledes, og der er intet, der tyder på, at hastigheden vil blive sænket lige med det første.

Bounty and spread
Forfatterne beskriver to centrale konsekvenser af teknologi-udviklingen. Den ene er bounty; alle de goder, vi opnår: Viden, effektivitet, bekvemmelighed, økonomisk vækst.

Den anden effekt er spread; at goderne og magten bliver mere skævt fordelt - der bliver længere mellem dem, der har, og dem, der ikke har.

Hvis der udvikles en maskine, der kan udføre et stykke arbejde med en omkostning på ti kroner i timen, så vil ingen arbejdsgivere betale mere.

På den anden side, hvis teknologien gør det muligt at levere den samme ydelse (En app, en reklame, et stykke musik.. ) til millioner af mennesker, så kan man tjene millioner uden de store ekstra omkostninger.

Med andre ord: Mange oplever en stadig hårdere konkurrence og stigende krav om produktivitet, hvis ikke ligefrem faldende realløn. Nogle få superstars kan score massive gevinster.

Begge effekter vil blive voldsomt forstærket i takt med at teknologien går ind i anden halvleg af udviklingen. I USA er det gennemsnitlige bruttonationalprodukt pr. person næsten fordoblet siden 1975, men median-indkomsten, den indkomst som halvdelen af befolkningen har, er kun vokset 18%. Forklaringen er, at stort set hele væksten er gået til de rigeste 20%, og i særdeleshed til de aller-aller rigeste. Imens har reallønnen for ufaglærte stået stille eller er ligefrem faldet.

Udviklingen i ulighed har været langt mindre dramatisk i Danmark end de fleste lande. Alligevel skal man ikke læse ret mange aviser for at finde tydelige tegn på, at også herhjemme forgyldes de rigeste medens de svagestes andel af kagen svinder.

Som forfatterne bemærker, er det dog ikke umiddelbart den vestlige verdens arbejdstagere, der bliver ramt hårdest. Det er snarere de mange millioner fabriksarbejdere i Kina og andre billiglande, der risikerer at blive erstattet når robotterne om lidt bliver tilstrækkeligt billige. Foxconn, verdens største elektronikfabrikant, har omkring en million ansatte i selskabets kinesiske fabrikker, og Foxconn står midt i en massiv investering for at installere 1 million industrirobotter i løbet af de nærmeste år.

Systemets nådesløse logik
”The Second Machine Age” er ikke en bog, der peger fingre. Der er ingen ondskabsfulde skurke, som fordømmes. Forfatterne giver en omhyggelig og forståelig gennemgang af de mekanismer, som med nådesløs logik leverer både bounty og spread – og de påpeger stilfærdigt, at den økonomiske vækst på sigt kan blive undermineret, hvis fordelingen bliver for skæv. 

Forfatterne kalder sig faktisk ”forsigtigt optimistiske” og bruger den sidste tredjedel af bogen på at anvise, hvordan mennesket plus maskinen i fællesskab kan bane vejen for langt større velstand. De kalder det ”racing with the machines, rather than against them”.

Deres forslag til både personlige strategier og politisk regulering for at vende udviklingen til det positive er ikke så tossede – de nævner bl.a. borgerløn, nye former for beskatning og et ændret fokus på uddannelsesområdet - men det er ikke nok til at berolige undertegnede. The Second Machine Age er en påtrængende bog om en påtrængende problemstilling. Jeg synes nærmest man er nødt til at have læst den.