Bryan Appleyard:
Racehygiejne på tilbud

August 2002

Vil menneskeracen blivet splittet, efterhånden som forældre får mulighed for at vælge mere og mere vidtgående nye egenskaber for deres børn? Med bioteknologiens udvikling forventer mange forskere at vi vil kunne udvælge eller ligefrem designe børn der er særligt intelligente, super-atletiske eller smukke som en Barbie-dukke.
Men det er ikke alle forældre der vil have lyst eller råd til at bruge mulighederne. Den amerikanske molekylærbiolog Lee Silver mener at der om et par hundrede år vil være menneske-typer der er blevet så forskellige fra hinanden, at de ikke længere kan parre sig.
Resultatet kunne imidlertid også blive det modsatte. Den engelske forfatter og kommentator Bryan Appleyard peger på at børn, ihvertfald på noget kortere sigt, snarere vil blive mere ensartede:
>>Vi sætter pris på det enestående og ekstra-ordinære hos voksne, men det vi ønsker mest for vores børn er at de er normale. Vi vil ikke tage chancer, så hvis vi kan, så fravælger vi det vanskelige og u-normale<<, mener Appleyard.
>>Hvis man antager at der en dag findes en genetisk sammenhæng med homoseksualitet, vil de fleste forældre formentlig vælge den egenskab fra i deres børn, hvis de får mulighed for det. Folk kan være nok så tolerante, selv om de intet har imod homoseksualitet vil de fleste ikke desto mindre hellere undvære det i deres børn. Og præcist den samme mekanisme gælder overfor handicappede<<, siger Bryan Appleyard.
Resultatet bliver efter hans mening, at vi skubber samfundet mod en forudindtaget opfattelse af normalitet. Vi vil, hver især, have standardbørn, men samtidig opstår der en intolerence overfor menneskelig variation. Man sender et budskab til dem der afviger; at de ikke burde være der, mener Bryan Appleyard:
>>Det tryk mærker man allerede idag: Hvis man ikke vil lade fosteret teste for mongolisme eller hvis man vælger at få barnet selvom man ved at det er mongol, så bliver man bebrejdet for det: Hvorfor fik du dog det barn, han er jo åndssvag...<<

Forbrugernes diktatur
Det er en væsentlig pointe ved scenariet, at det ikke ville være staten, der gennemtvinger en "normalisering" af befolkningens gener.

I begyndelsen af forrige århundrede havde mange lande - også Danmark - statslige programmer for racehygiejne, eller "eugenik", som det oftest kaldes. Det var en udbredt opfattelse at menneskets karakter i høj grad var bestemt af den genetiske arv. Nazisterne demonstrerede imidertid med katastrofal tydelighed hvad raceteorier kan føre til, og i årtierne efter anden verdenskrig var fokus svinget til en fuldstændig fokusering på opdragelsen og miljøet som det, der afgør vores egenskaber.
Med udviklingen af den moderne bioteknologi er pendulet begyndt at svinge igen, og efterhånden som vi begynder at tage beslutninger om folk og fostre på basis af deres gener, så vil eugenikken atter være en realitet. Men det vil være en ny form for eugenik, mener Bryan Appleyard; det er markedspladsens eugenik, skabt som summen af de valg vi tager som forbrugere.
Bryan Appleyard mener at det er en yderst risikabel udvikling. Han frygter at tendensen i retning af at forklare alle egenskaber genetisk kan underminere den sociale orden:
>>Hvis et enkelt gen kan afgøre om du får Huntingtons chorea eller cystisk fibrose, så tror folk også at generne afgør om du er voldelig, schizofren eller alkoholiker. I yderste konsekvens begynder vi at opfatte mennesker som rene automater, fuldstændigt underkastet genernes kontrol. Der har allerede været retssager hvor mordere er blevet forsvaret med at deres gener gør dem særligt tilbøjelige til at være aggressive og kriminelle. Det var deres gener der fik dem til at gøre det - de har åbenbart ikke nogen fri vilje. Hvis vi kan lægge ansvaret fra os på den måde, er det en tankegang der undergraver enhver etik<<.

Myten om lighed
Nok en fare ved at forklare alt ud fra generne er at det kan bruges til at brændemærke dem, man ikke bryder sig om.

>>Vi har altid ledt efter undskyldninger for at slå hinanden, og vi gjorde det en usædvanlig entusiasme i det tyvende århundrede. Hvis man kan bruge generne til at bekræfte at nogen er anderledes end os selv, så vil det blive brugt som undskyldning. Så har man noget konkret at holde sig til som årsag til sit had<<, mener Appleyard.
Det er grundlæggende for de fleste samfund at ingen regnes for bedre end andre. Demokratiet og menneskerettighederne bygger på at alle mennesker er lige meget værd.
>>Lighed er en hellig ting for os. Men det er en metafysisk påstand, der bunder i værdier og ideologi, for folk er tydeligvis ikke ens. Vi lader som om de er, for det en nyttig illusion, det holder sammen på samfundet og afværger den mest vidtgående uretfærdighed<<, siger Bryan Appleyard.
Hidtil har vores forskellighed været en subjektiv bedømmelse. Nogle mennesker virker mere intelligente eller sundere end andre - men det kan lige så vel skyldes generne, som de forhold en person er vokset op under, og de muligheder som vedkommende har for at vise sit værd. Genetikkens påstand er at uligheder kan påvises som noget konkret mekanisk i genernes sammensætning. Det kan vises sort på hvidt at vi IKKE er lige godt udrustede. Og så kan det blive farligt, mener Bryan Appleyard:
>>Hvis vi mister forestillingen om at vi er ens, så har vi et socialt problem, for så er man nødt til at spørge sig selv, hvad man skal gøre med de mennesker, der er genetisk underlegne. Vi risikerer at vi begynder at tænke, at man ikke kan gøre noget for dem. Der er ingen grund til at uddanne dem, for de kan alligevel ikke rigtig lære noget<<.

Videnskaben er vores nye religion
Bryan Appleyard tror ikke selv på, at det reelt er muligt at forklare vores komplicerede egenskaber og karakter ud fra generne alene. Samspillet mellem de mange gener, og samspillet mellem generne og miljøet er så komplekst, at det vil tage hundrede år for forskerne at komme til bunds i det - hvis de overhovedet kan.

Dybest set tror Bryan Appleyard på at der også er noget andet, noget der ikke kan forklares videnskabeligt. Vi er ikke bare maskiner der afvikler et program - og det bliver stadig vigtigere at insistere på dét i en tid, hvor videnskaben ellers overtager religionens rolle som den eneste gyldige forklaring på hvordan verden fungerer:
>>Dybest set er vi nødt til at have en metafysisk ide om verden og mennesket. Vi er nødt til at holde mennesket helligt, for tager vi dét væk, så mister vi respekten for den enkeltes liv. Vi har nogle myter, en af dem er at vi ikke er fundamentalt forskellige, en anden er at menneskeligt liv ikke kan bruges som bare et middel. Det er noget vi vælger at tro, men uden de myter og med en aldeles sekulariseret og markedsstyret verdensorden, så er der ikke noget der står i vejen for et ekstremt undertrykkende samfund, der bruger genetikken som våben.
Appleyard mener at videnskaben er blevet vores nye religion. Genteknologien lover stort set hvadsomhelst, fra udødelighed til kure for kræft, til et nyt forbrugermarked for ens afkoms egenskaber. Men reelt er det faktisk relativt begrænset, hvad der er opnået hidtil, mener Bryan Appleyard:
>>Cancerforskningen gør ikke for alvor fremskridt, vi taber terræn i kampen mod infektionssygdomme, og gang på gang viser det sig at nye opdagelser om generne ikke holder ved nærmere efterforskning. For nogle år siden troede man mavesår skyldtes stress. Så fandt man pludselig ud af at det var en infektion af en bakterie. Sådan ændres den videnskabelige sandhed konstant. Og derfor er farligt at basere hele vores menneskesyn på et nyt vidensskabeligt billede, når man tænker på hvor få teorier der holder særlig længe

Text: Peter Hesseldahl