Gregory Stock: genetisk forbedrede børn

 August 2002

I Star Wars og andre science fiction film kan vi se en fremtid hvor alt er forandret. Mennesker lever i rumkolonier, robotter er intelligente og bilerne kan flyve. Men på ét punkt er det som om tiden har stået stille: Menneskene ligner sig selv. Skuespillerne kunne med et hastigt skift af kostumer springe direkte ind i et drama fra syttenhundredetallet i stedet. Der er ikke det mindste tegn på forandringer af hvad det vil sige at være "menneskelig".
Realiteten er imidlertid, at når vi kommer frem til den fremtid, hvor Starwars udspiller sig, så vil menneskers kroppe og egenskaber formentlig være blevet lige så forskellige fra nutidens, som Starwars riddernes fartøjer er forskellige fra de biler vi kører rundt i idag.
Mennesker vil for alvor begynde at designe sig selv i de kommende årtier. Efterhånden som generne kortlægges og metoderne til at udvælge og ændre på dem forfines, vil vi få redskaberne til at foretage dybtgående forandringer i udseende og karakter.
Det er uundgåeligt - og det er en god ting. Det er et fremskridt, som vi bør støtte, i stedet for at forsøge at bremse det ved at lovgive og regulere det ud af syne.
Dét synspunkt fremsætter amerikaneren Gregory Stock med stor styrke i sin bog "Redesigning humans". Gregory Stock er biolog og leder af programmet Medicine, Technology and Society ved UCLA universititet i Los Angeles.

Gregory Stock tror ikke at gen-teknologien vil skabe en genetisk overklasse af folk med supergener:
>>Det er meget lettere at forbedre svagheder eller rette op på egenskaber der er dårligere end normalt. Hvad enten det er folk med fysiske skavanker eller et svagt intellekt, så vil de første genetiske forbedringer formentlig være at hæve deres niveau mod det normale ved at reparere defekter eller indsætte gener fra andre mennesker. Den form for anvendelser hæver bunden, og dermed vil det formindske uligheden i befolkningen og gøre os mere ens.
Men der vil også komme mulighed for at vælge egenskaber alt efter smag og behag. Nogle forældre vil vælge gener, der disponerer barnet for at være matematisk eller musikalsk begavet. Andre vil ønske et barn med en stærk konkurrencementalitet og anlæg for sport. Og måske vil det forstærke sig selv, så de forbedrede børn til sin tid vælger at få børn, der er yderligere ændret i samme retning<<, siger Gregory Stock.
Hvis de kunne vælge ville mange forældre formentlig vælge netop de egenskaber, som reklamerne altid fremhæver; skønhed, styrke, intelligens. Man kan bare tage et kig på katalogerne fra sædbankerne, der annoncerer på Internettet: "Donoren har krøllet mørkebrunt hår og brune øjne. 185 centimeter høj, vægt 70 kg, medium af bygning… Familien stammer fra øst-europa… Studerer p.t. jura med et snit på 8.9… Andre interesser omfatter musik, skøjteløb og jongleren…"
Efter Gregory Stocks mening kan man tage den type annoncering som en forsmag på en ny tids shopping.
Stock konstaterer at biologiens verden allerede påvirkes af mode: hvilke afgrøder vi dyrker, hvilke blomster vi forædler, og hvilke kæledyr vi foretrækker afgøres af forbrugerne på markedet. Nu bliver også mennesket selv underlagt de samme kræft der former forbrugervarer som røremaskiner og stereoanlæg.

Mere ens, mere forskellige
Man kan komme meget langt i den retning af at udvælge børns gener uden overhovedet at gribe til egentlige ændringer og indsættelse af fremmede gener. Den teknologi der gør det muligt kaldes "præ-implantations diagnose", og den tilbydes allerede i Danmark til par, der lider af alvorlige arvelige sygdomme som cystisk fibrose.

Selvom parret kunne få barn med naturmetoden vælger man at foretage en reagensbefrugtning, typisk befrugter man en stribe æg på samme tid. Det gør det muligt at vente til æggene begynder at dele sig, så man kan udtage en enkelt celle og undersøge generne for at se om det har den frygtede sygdom. Dermed kan man sikre sig at det fosteranlæg, der indsættes i livmoderen, ikke har den genetiske defekt.
Idag kan man teste for omkring 50 sygdomme på den måde, men efterhånden som genernes funktion kortlægges, vil man kunne få et stadig mere detaljeret billede af et fosteranlægs egenskaber. Forældre der vælger kunstig befrugtning vil altså i princippet kunne teste en stribe fosteranlæg for at finde netop det, hvis egenskaber bedst matcher deres ønsker for et barn.
Skridtet videre er at foretage egentlige indgreb i fosteranlæggets gener. Formålet skulle være at tilføje helt nye egenskaber som ingen af forældrene har. Men det er risikabelt, for bordet fanger: Hvis man foretager ændringen lige efter befrugtningen, så vil de nye egenskaber blive givet videre til alle barnets efterkommere.
Fra gensplejsning på dyr og planter ved man, at fuldstændigt fremmede egenskaber kan overføres. Man kan eksempelvis gøre planter selvlysende ved at indsætte et gen i dem, som er taget fra en selvlysende vandmand. På mennesker vil man - i starten, ihvertfald - holde sig til at overføre egenskaber man kender fra andre mennesker, f.eks. en kombination af gener, som man ved kan give en bedre hukommelse.
Menneskets gener er fordelt på 23 par kromosomer, som ligger inde i cellekernen. Set under mikroskopet ligner kromosomerne garnnøgler. Hvert kromosom er en lang streng af DNA, og langs DNA strengen ligger generne.
For at holde styr på hvor man indsætter nye gener forestiller Gregory Stock sig at man benytter et ekstra, kunstigt kromosom. Det ekstra kromosom er en slags "kassette" som forældrene har udvalgt for at give deres barn særlige egenskaber, eller det kan være gener, som kan vise sig nyttige senere i livet. Hvis personen på et tidspunkt får eksempelvis kræft, kan kromosomet indeholde gener som kan aktiveres for at bekæmpe sygdommen.
Ved at have alle ændringer samlet på et ekstra kromosom, er det nemmere at fortryde, hvis personen beslutter sig for ikke at give at de ændringer videre til sit barn. Ved reagensglasbefrugtning kan det ekstra kromosom pilles ud - eller erstattes med en ny og forbedret model.

Obligatorisk reagensglasbefrugtning
Én konsekvens af at indsætte et kunstigt kromosom er at det tvinger barnet til også at få børn med reagensglasmetoden til sin tid. Hvis en mand og en kvinde, der vil have barn sammen, har fået vidt forskellige genetiske ændringer, bliver det vanskeligt at forudsige resultatet, når deres gener blandes. Muligvis kan de slet ikke få barn.

Gregory Stock forudser at reagensglasbefrugtning med tiden vil blive den normale måde at få børn på . Det vil være det sikreste og det vil i stigende omfang give muligheder for at styre barnets egenskaber - måske vil det endda blive obligatorisk.
For Gregory Stock er dét ikke en udvikling, der er væsentligt mere radikal end nogle, vi allerede har set indenfor den menneskelige reproduktion: Masser af kvinder får idag kejsersnit, og selv mænd hvis sæd er så svag at den ikke kan finde frem til kvindens æg i livmoderen kan alligevel få børn:
>>Faktisk tror jeg at ufrugtbarhed vil blive normen på et tidspunkt. Idag bruger de fleste noget for at undgå børn når man har sex, det ville smartere hvis man som udgangspunkt ikke får børn, så man skal aktivt tage et middel for at kunne få et barn. Der vil komme præventionsmidler med langvarig virkning, og jeg ville ikke være overrasket over det, hvis myndighederne i nogle lande forsøgte at indføre det fordi de er bekymrede over overbefolkningen<<.
Dybest set mener Gregory Stock at IVF er den mest naturlige form for reproduktion for mennesker:
>>Det der er typisk for mennesker er vores brug af redskaber. For de fleste af os er byerne og teknologien vores naturlige miljø - det som vi er vant til, og som vi lever bekvemt i. At vi udvikler os til en art, der reproducerer sig selv i reagensglas for at kunne styre processen, er et logisk næste skridt i teknologiens indtrængen i kritiske aspekter af vores liv<<.

Uundgåelig forandring
>>Det egentlige omdrejningspunkt i diskussionen er hvorvidt vi vil acceptere en forandring, eller om vi vil forsøge at fastholde nogle omstændigheder som vi traditionelt opfatter som indbegrebet af menneskelighed<<, mener Stock:

>>Det går op for folk at vores teknologier - hvadenten det er bioteknologi, computere eller nanoteknologi - er ifærd med at forandre verden så meget at det er svært at forestille sig hvordan her vil være om hundrede år. Folk ser på det som deres egen afskaffelse, og som et tab af ting og værdier vi sætter pris på nu. Og så prøver de at holde igen ved at finde på love. Men det er nyttesløst, for den teknologiske udvikling skaffer os løbende ting vi virkelig ønsker os indenfor medicin, kommunikation, computerspil osv. Der er voldsom konkurrence om at udvikle bedre produkter på alle de områder, men som en bivirkning af alle de mindre forbedringer og opdagelser, vil samfundet alt i alt blive voldsomt forandret. Det er ikke nogen enkelt teknologi der afgør det, det er en hel bølge af teknologier, der kan kombineres på kryds og tværs - og derfor er det umuligt at stoppe<<, mener Gregory Stock.
For ham at se så betyder forandringen ikke nødvendigvis at tingene bliver værre:
>>Hvis vi hele tiden vælger det som er nyttigt for os, hvorfor må vi så forvente at summen af de valg fører til noget destruktivt?<<, spørger Stock:
>>Vi kan vælge mellem to risici. Vi kan køre på med udviklingen og det vil være lidt rodet. Vi vil lave fejl, der vil ske misbrug, og der vil være nogle der tager skade - sådan har det altid været.
Eller vi kan dæmpe farten, og forsinke de fordele der kunne udvikles gennem forskningen på grund af en abstrakt frygt for hvad der kan tænkes at ske i fremtiden.
Men i længden bliver resultatet det samme. Den måde samfundet ser ud om to hundrede år vil ikke være genkendeligt for dig uanset om vi forsøger at blokere genetisk forskning eller ej<<.
Efter Gregory Stocks mening har man i Europa en tendens til at stikke hovedet i busken og forsøge at holde fremtiden tilbage, og som han ser det, vil det simpelthen gøre Europas industri og forskning irrelevant. I stedet forudser at Asien, især Kina, vil gå meget aggressivt fremad med brugen af bioteknologi, både hvad angår gensplejsede fødevarer og genetiske ændringer af børn.

Gregory Stock leder forskningsprogrammet "Medicine, technology and Society" ved School of medicine på University of California Los Angeles. I 1989 arrangerede Stock den første større konference om genetisk manipulation af menneskets arvelinje, og siden har han i amerikansk presse været en af de mest benyttede eksperter og fortalere for at udnytte bioteknologiens muligheder for at udbedre defekter og med tiden designe menneskets egenskaber. For ham er væsentlig længere levetid eller genetisk forbedret intelligens fremskridt, som det ville være tåbeligt at forsøge at forsinke.


Text: Peter Hesseldahl