Alvin Toffler:
massekulturen opløses

Januar 2003

Den amerikanske fremtidsforsker mener at den stigende individualisering af markeder og kultur vil gøre nye former for demokrati nødvendige. Den traditionelle, suveræne nationalstat står også for skud. 

Den amerikanske fremtidsforsker Alvin Toffler var tidens førende orakel midt i firserne, Især hans bog "Den tredje bølge" fik stor indflydelse.
I bogen påpegede Toffler det, som siden er blevet en helt almindelig erkendelse, at vi står midt i et skift i samfundsform, der er lige grunlæggende som skiftet fra landbrugssamfund til industrialismen var i sin tid.
Nu afløses industrialismen af et nyt samfund, hvor informationer der det væsentligste råstof i økonomien.
Toffler er stadig en højt betalt konsulent og foredragsholder for store virksomheder, og han er fortsat med at tyde tegnene om fremtiden.
Peter Hesseldahl har spurgt ham hvordan den ser ud.

"De-massification" er et lidt svært ord at oversætte til dansk. Meningen er at vi bevæger væk fra industrialderens masse-samfund til en ny periode, der ikke er præget af masseproduktion, massemarkeder, massemedier - eller masseødelæggelse, for den sags skyld.
I stedet går samfundet generelt i retning af større mangfoldighed, individualiserede løsninger, niche-markeder og snævert målrettet personlig kommunikation.
Dén udvikling er kernen i den amerikanske fremtidsforsker Alvin Tofflers forståelse af udviklingen i disse år.
Ensartethed er kendetegnet for det industrielle samfund, hvorimod forskellighed, variation og mangfoldighed vil præge det nye samfund og den ny form for økonomi, siger Toffler i telefonen fra Los Angeles.

Han har ikke svært ved at pege på eksempler:
Massemediernes publikum har udvidet horisonten fra nogle få kanaler til hundredevis af satellitstationer og ikke mindst internettets millioner af websites.
Over internettet kan selskaber som Dell computer og Nike sko også tilbyde kunderne at sammensætte præcis den vare de ønsker ud fra en lang række muligheder der kan vælges ved at klikke med musen.
Kernefamilien er afløst af alle mulige kombinationer af partnerskaber og forældreforhold, og de store politiske partier er splintret i et væld af små græsrodsorganistioner og lokale interesseorganisationer, der hver især koncentrerer sig om nogle få helt specifikke problemstillinger.

"De-massification" er altså ikke kun et spørgsmål om at målrette produkter bedre til forbrugerne. Det er en helt ny livsform, der også omfatter vores selvforståelse og den måde samfundet er organiseret på
Det betyder også at der ikke er det samme sociale pres på den enkelte om at opføre sig ansvarligt, og at tænke på fællesskabet.
Tendensen er blevet meget udtalt i USA og efter Tofflers mening giver det sig udslag i at mange konflikter, som før ville være blevet løst gennem et socialt tryk fra familie, kolleger og naboer nu får lov at udvikle sig til det absurde, fordi ingen blander sig.

Når samfundet bliver så individualiseret bliver der brug for nye måder at løse konflikter på - ellers går det som i USA, hvor folk i mangel af bedre enten lægger sag an mod hinanden - eller griber til våben og organiserer sig i bander for at få ret, fordi de er stærkest.

De institutioner vi bruger til at styre samfundet med er produkter af den industrielle tidsalder. De er opbygget som bureaukratier fordi det var det, som var mest hensigtsmæssigt i den tidlige industrielle periode.
Men idag giver det problemer, hvis man blot forsøger at finde løsninger på nutidens problemer ved at organisere sig som man gjorde dengang, siger Alvin Toffler.

USA nye superministerium, Department of Homeland Security, der har til opgave at koordinere indsatsen mod terrorisme, er efter Tofflers mening et klart eksempel på den form for usamtidighed.

Vi forsøger at bekæmpe et flygtigt netværk; en løs, flad organisation, ved at opbygge et 170.000 personers hierarki. Det giver ingen mening, siger Toffler:
Det er en forældet model, og han mener simpelthen ikke at den vil virke overfor en problemstilling med så mange vidt forskellige facetter og interesser.

De-massification indebærer individualisering på alle områder. Vores politiske synspunkter falder ikke længere i store, forudsigelige grupperinger, og vores tilhørsforhold til en social klasse eller en bestemt egn er langt fra givet på samme måde som førhen.
Det betyder at det traditionelle demokratiske system ikke længere formår at skabe reel debat og at inddrage alle borgere i samfundets beslutningsproces, mener Toffler.
På den ene side er de folkevalgte fuldstændigt overbebyrdede af at skulle forholde sig til en absurd mængde af vidt forskellige emner - samtidig med at befolkningen i stigende grad præsenteres for enkle, følelsesmæssige budskaber, som de kan sige ja eller nej til hver fjerde år.
Den form for valgresultat afspejler ikke at man er nået til nogen reel enighed, pointerer Toffler:
Når der kun er to partier, så må den ene part nødvendigvis få flertal, og faktum er at den afgørelse i høj grad blot skyldes den måde valgreglerne er udformet på, siger Toffler.

Efter hans mening må man i stedet man forsøge at udvikle mekanismer der kan fungere ud fra et mere sammensat og nuanceret billede af hvad vælgerne ønsker - også selv om det sikkert gør det sværere at nå til frem klare afgørelser.

Alvin Toffler forudser at der vil komme forfatningsmæssige kriser i USA og mange andre lande. Der vil blive behov for grundlæggende at skrive om på de politiske strukturer så systemet kan tage beslutninger med den ny tids hastighed og kompleksitet.
Det vil være en forandring der vil ændre selve forestillingen om den suveræne nationalstat.

Vi har en vant forestilling om nationalstaten som en lukket enhed, som ingen anden autoritet kunne bestemme over - og folk tror stadig at det er sådan. Men det er det ikke, siger Toffler:
Stater er ikke lukkede og afgrænsede. De er porøse og åbne for strømme af kapital, og strømme af mennesker og informationer. Den suveræne stat hvis affærer ingen udefra kan blande sig i er forældet. Vi griber konstant ind i hinandens affærer på alle niveauer - og derfor ideen om suverænitet gennemtænkes på ny, mener Alvin Toffler.
Som alt andet i samfundet er det ikke længere nok med én slags til ethvert formål. Der er snarere brug for at definere flere forskellige former for suverænitet, mener han. 

Text: Peter Hesseldahl