Anthony Giddens; en løbsk verden

giddens

Anthony Giddens må betragtes som den væsentligste nulevende sociolog. Som rektor for London School of Economics har Giddens formået at gøre skolen til et globalt kraftcenter for sociologisk tænkning med meget stor indflydelse på politik.

Den britiske premiereminister Tony Blairs ideer om fornyelse af socialdemokratismen hviler i høj grad på Giddens tanker.
I bogen "Den tredje vej" gav Giddens i 1998 et vægtigt bud på en politik der skulle forene markedskræfternes dynamik, individets frihed og statens mulighed for at sikre social solidaritet og langsigtet styring.
Giddens er forfatter til over 30 bøger, bl.a. standardværket for sociologistuderende; "Sociology". Hans seneste bog, "En Løbsk Verden" handler om globalisering. Bogen er en sammenfatning af 4 radioforedrag, som Giddens holdt for BBC, og som blev optaget i h.h.v. Hongkong, Delhi, Washington D.C og London.

Q: I dine bøger beskriver du hvordan vi lever "efter naturen", og "efter traditionen", fordi selv de mest grundlæggende værdier nu er nogle vi hver især selv vælger. Betyder det at alle værdier flyder?

A: Når jeg taler om at vi lever i et "post-traditionelt" samfund, så er det fordi der er masser af aspekter af livet som førhen var givne, men som idag er åbne og kræver at vi bevidst må bestemme os for dem. Når man fik børn førhen var det eksempelvis noget man måtte tage som det kom, man kunne ikke vælge sit barns køn f.eks - men idag kan vi påvirke den slags.
Det forhindrer ikke at der kan være stabilitet i folks overbevisninger, og det forhindrer heller at der kan være enighed om etik i et land eller i verdenssamfundet. Faktisk mener jeg at der er mere enighed om etiske spørgsmål idag end der har været nogensinde i menneskehedens historie. Tidligere havde man alle mulige konkurrrerende traditioner og en mangfoldighed af synspunkter, se bare på alle de religiøse krige gennem historien. Nu har vi i det mindste internationale love med en høj grad af enighed om nogle grundlæggende principper.
Så der er masser af socialt kit til at holde både nationer og også i stigende grad verdenssamfundet sammen.

Q: Hvad er det for værdier der kan samle os globalt?

A: Der er nogle universelle etiske principper som der er tæt på at være enighed om på kloden. Der er forståelse for en generel version af hvilke rettigheder mennesker har, dels som beskyttelse i krigssituationer, og dels som positive rettigheder til at udvikle og realisere sig selv. Børns rettigheder er også ret detaljeret beskrevet i den internationale lovgivning.
Men enigheden omfatter også udbredelsen over det meste af kloden af institutionelle demokratiske modeller, der giver rammerne for en offentlig debat.
Dermed ikke sagt at du kan finde en solid og klart defineret etik som alle vil være enige om. Det er kun overordnede principper og der vil være mange forskellige fortolkninger af dem, og også sammenstød med folk, som overhovedet accepterer dem. Det er ikke en u-delt verden.

Q: I betragtning af hvor hurtigt mennesker og kapital idag strømmer rundt på kloden så kunne man frygte at vi mister fornemmelsen af at høre til noget sted?

A: Det er et blandet billede. Før var vores tilhørsforhold meget lokalt, idag er det sammensat af mange forskellige niveauer. Personligt - som borger - kan jeg føle mig selv som englænder, som brite, som europæer, og også som en del af en større global sammenhæng.
Førhen, for bare hundrede år siden, var lokalsamfund isolerede og lukkede om sig selv. Kom man udefra til en kultur, kunne man risikere at leve der hele sit liv uden rigtigt at blive accepteret af de lokale.

Q: Hvad sker der med den enkeltes ansvar når vi lever i et globaliseret samfund?

På mange områder bliver vores personlige ansvar større end førhen, ikke mindst fordi det passer med en mere åben verden.
Jo mere frihed du har som borger i et demokratisk system, des mere bør du være ansvarlig for konsekvenserne af det du gør.
Ansvaret er anderledes end vores gamle forestilling om borgerens pligt - pligten hørte til et traditionelt, hierarkisk samfund hvor man ikke stillede spørgsmål ved naturen af ens forpligtelser overfor fællesskabet.
Der er en ny kontrakt mellem individet og staten . Folk er ikke længere villige til bare at gøre som de får besked på af Staten. De forventer at Staten vil være behjælpelig med at gøre nogle ting i livet lettere for folk, snarere end at styre dem.
Til en vis grad kan man se befolkningens ligegyldighed overfor politik som et udtryk for den frihed den enkelte har fået. Så længe man i det store hele er tilfreds med dagligdagen vælger folk ikke at bekymre sig så meget om hvem det præcist er der regerer.

Q: Risikerer vi ikke at tabe de svageste i en kultur, hvor enhver er mere ansvarlig for sig selv?

A: Et godt samfund forudsætter at der sker en vis omfordeling fra det rige til de fattige. Det skal være et inklusivt samfund - og det gælder iøvrigt også i forholdet mellem rige og fattige lande.
På den anden side ved vi at den passive indkomstoverførsel har nået sine grænser. Der er ikke meget vundet ved blot at overføre penge til folk, der ikke kan læse vejledningen på en medicinflaske eller som er skæv af stoffer dagen lange. Der sker et skift til en mere aktivistisk måde at bekæmpe fattigdom på, og det hænger sammen med skiftet i retning af et større personligt ansvar.
Det skift har været en af de store justeringer i velfærdsstats-politiken, og den måde Danmark siden halvfemserne er gået i retning af større aktivering af arbejdsløse har hjulpet Jer til at svare forholdsvist godt igen på det pres på velfærdsstaten, som globaliseringen stiller os overfor allevegne.

Q: Hvad bliver der så af solidariteten?

A: Der er stadig meget solidaritet mellem mennesker idag, men det er af andre typer og på andre niveauer end før.
Indtil for relativt nyligt opfattede folk langt mere sig selv som passivt undergivet Staten. Der var en mere kollektivistisk holdning. Idag forventer folk at kunne være mere aktive selv. Det giver sig udslag i nogle andre former for solidaritet; vi ser selvhjælpsgrupper blomstre op, græsrodsbevægelser og andre sammenslutninger, der arbejder for et fælles mål.

Q: kan demokratiet fungere på globalt niveau?

A: Der er ved at være en generel forståelse af at man i mange sammenhænge erstatter ordet "regering" (government) med "styring" (governance) og at man har mange lag af styring som spiller sammen - lige fra det lokale til det nationale, transnationale og op til globalt orienterede institutioner som FN og Verdensbanken.
Vi må finde ud af om vi kan demokratisere hvert af de niveauer yderligere, og jeg tror at NGO'ere og protestbevægelser kan spille en rolle i det og bidrage med meget til den offentlige debat. Men de kan ikke erstatte demokratiet eller en regering. NGO'er kan ikke styre verden - lige så lidt som de globale koncerner kan gøre det.

Q: Hvordan skal vi diskutere beslutninger i et globalt samfund?

A: Vi må undersøge hvordan demokratiet kan udvikles, og en af de vigtigste faktorer i den forbindelse er medierne. De nye medier spiller en dobbeltrolle i forhold til demokratiet, for på den ene siden så ville der ikke have været nogen fløjsrevolution i Tjekkoslovakiet, og uden dem ville vi ikke have den åbne offentlige sfære. På den anden side så har medierne en tendens til at ødelægge alt hvad de rører ved for de trivialiserer tingene helt uhæmmet.
Politikerne bliver nu gjort ansvarlige overfor medierne, snarere end overfor parlamentet, og det gør beslutningsprocessen ustabil. For hvd er det første statsministeren må tænke på; det er hvordan en sag skal præsenteres i TV-nyhederne - ikke hvordan det skal forelægges for parlamentet.
Vi har brug for nye ideer til at løse den problemstilling. Man kan sige at medierne bør pålægges et større ansvar end de har nu for at opføre sig demokratisk.
Jeg kender mange nyhedsorganisationer der er fornøjet ved at kunne stille mig og andre en masse hårde spørgsmål og undersøge alt muligt. Men de vil meget nødigt selv gås efter på den samme måde. De vil ikke holdes øje med, de vil ikke have at man går til deres hoveddør kl. 8 om morgenen og spørger deres koner hvad de mener om et eller andet.
Der er en u-balance dér, som gør at medierne både er involveret i problemerne og mulighederne for demokratiet idag.

Q: I "En Løbsk Verden" beskriver du et samfund, der bruger mange kræfter på håndtere og styre risiko. Hvorfor er det så vigtigt nu?

A: For bare 30 år siden var begrebet risiko ikke fremme i medierne på samme måde som nu. Idag kan man dårligt se en avis uden at læse om risikoen for kogalskab, mund og klov-syge eller noget andet.
Når styring af risiko er blevet så vigtigt for os, så er det fordi vi er et ekstremt fremtidsorienteret samfund. Risiko-styring om at beregne og forholde sig til en fremtid, som vi ikke længere tror bliver afgjort af Guder eller af skæbnen.
Det hænger tæt sammen med den teknologiske udvikling, for vi står idag i situationer med en ny form for risiko. Hvis jeg sætter mig ind i en bil kan jeg vurdere risikoen for en ulykke, for der findes et stort materiale der kan belyse det. Men med kogalskab eller drivhuseffekten kender vi ikke risikoen, i mange tilfælde ved man ikke med sikkerhed om der overhovedet er en risiko.
At vi er nødt til at foretage alle de vurderinger betyder imidlertid ikke at det er mere risikabelt at leve end førhen.
Vi har opfundet alle mulige former for sikkerhedssystemer til at erstatte de guder der førhen tog sig af os - forsikring for eksempel, eller velfærdsstaten. Det er systemer til at håndtere risiko, og de giver os beskyttelse mod ulykker.
I middelalderen kunne man sidde fredeligt i sin bondehytte og så kommer der en flok danskere invaderende, som skærer dig I småstykker med et stort sværd og voldtager din familie. Den slags er ikke så almindeligt idag. Til gengæld kan man sige at vi står overfor risici på et langt større plan på grund af globaliseringen - f.eks. drivhuseffekten. Jo tættere vi hænger sammen, des større risiko løber vi; der kunne ske et kollaps af verdensøkonomien der ville påvirke stort set enhver.

Q: Hvad nu hvis man synes at globaliseringen ikke er risikoen værd?

A: Det ville være en stor fejl at tænke på globalisering som noget der bare er udenfor os; som noget der skaber en verden som vi så er nødt til at tilpasse os. Vi er selv en uadskillelig del af det, og det hænger meget sammen med den frihed vi hver især har. Når man tænder for computeren, når man løfter telefonrøret for at booke en flybillet, så er det udtryk for at leve I en globaliseret verden og det bidrager aktivt til at fremme den verden. Vi skaber selv globaliseringen ved vores handlinger, vi er ikke bare modtagere i nogle store og upersonlige kræfters spil.

Tekst: Peter Hesseldahl