Mark Weiser - Diskrete, men effektive, computere

Et interview fra 1997 med den nu afdøde, tidligere forskningschef på Xerox Parc, Mark Weiser.

I løbet af de næste 30 år vil vi slippe af med de her store apparater på vores skrivebord; computerne vil forsvinde ud af syne. Til gengæld vil de være overalt; indbygget i stole, biler, legetøj osv.
- Det vil ændre vores liv, fordi vi vil have alle de informationer til rådighed, vi idag tit står og savner. Små og store spørgsmål; hvor er der en parkeringsplads, er min datter kommet hjem fra skole - vi vil kunne vide det, hvis vi vil, nårsomhelst vi har brug for det. Til sin tid vil vi ikke kunne fatte at vi kunne klare os før uden de muligheder.
Sådan siger Mark Weiser. Han er forskningschef på det mest berømte udviklingslaboratorium i computernes historie, Xerox PARC - i hjertet af Silicon Valley, syd for San Francisco.
Mark Weiser er kendt for at have opfundet vendingen “ubiquitous computing”, man kunne oversætte det som “allestedsnærværende computere”.
På et tidspunkt, da computere stadig var noget eksotisk og kostbart for de fleste mennesker, forudså han, at computerkraft ville blive noget, der var indbygget i stort set hvadsomhelst, ligesom vi idag har elektricitet eller små motorer indbygget i en stor del af alt det, vi omgiver os med.
Weiser er ikke sådan at få fat i. Da Deres udsendte endelig kan rulle sin udlejningsbil ind på parkeringspladsen foran Xerox PARCs lave, halvfjerdser-brune bygning og skrive sig ind i gæstebogen i reception, ligger der adskillige års forsøgen med utallige telefonopkald og e-mails forud.
Xerox PARC storhedstid var i halvfjerdserne. Det var her en lang række af de helt grundlæggende elementer af nutidens PC’ere blev udviklet. Musen og ideen om peg, klikke, klippe og klistre på en skærm er opstået på Xerox PARC.
Xerox selv fik ikke meget ud de geniale ideer, de blev rask væk kopieret af andre selskaber, ikke mindst Apple’s Steve Jobs har indrømmet, at meget af inspiration til Mac-computerne kom fra PARC.
Den fejl vil Xerox tilsyneladende ikke begå igen. Ihvertfald er der fuld mandsopdækning på under mit besøg. To vagter følger mig rundt til mine aftaler i bygningen for at sikre sig, at jeg ikke snuser for meget rundt, og at de aftalte mødetider overholdes. Da jeg vil tage et billede af laboratoriet udefra, er de nødt til at have godkendelse fra en overordnet.
Mark Weiser er derimod fuldstændigt afslappet og åben. Han er udpræget hurtigt tænkende, og udpræget tidligere hippie. Mellem alt det elektroniske legetøj, der fylder hans kontor, står en pedal til en stortromme. Weiser spiller i et old-boys rockband, og han er stolt af, at de nåede at transmittere en live koncert over Internettet nogle timer før Rolling Stones, der ellers går for at have været de første til at gøre det.

Vi kan håndtere milliarder af bits
Weisers vision om de allestedsnærværende computere er i fuld gang med at blive til virkelighed. Det kan blive vældig bekvemt, men man kunne også frygte var at vi simpelthen drukner i informationer fremover. Istedet for at føle, at livet bliver lettere, bliver vi stressede over alle de data, som bliver sendt imod os, og som vi ikke tør lade være at se igennem.
Weisers modtræk er et nyt begreb, han har opfundet: “Calm computing” - computere, der er rolige og afdæmpede, i modsætning til dem, vi er vant til idag, som møder os med lysende skærme og råbende højttalere.
- For mig at se er problemet ikke, at folk ikke kan håndtere informationen, siger Weiser:
- Faktisk er vi fantastisk gode til at opfatte enorme mængder af informationer. Vi kan uden anstrengelse køre bil ned af motorvejen, spise en sandwich, tale med en ven på passagersædet, høre bilradioen og holde udkig efter en bestemt frakørsel på samme tid.
- Når du gør det, så håndterer du milliarder af bits af informationer .
Dét er imidlertid en helt anden måde at modtage informationer på, end når vi læser noget på en computerskærm. Computeren taler til os på en kunstig og usammenhængende måde, men når vi færdes i verden, er de fleste informationer noget, vi blot sanser.
Mark Weiser taler om at vi opfatter den fysiske verdens informationer i periferien; i udkanten af vores opmærksomhed. Vi ser de andre biler, vi hører musikkens rytmer, vi bemærker om bilen kører som den skal, men det er først, hvis der sker noget usædvanligt, at vi fokuserer mere koncentreret på det, og informationer så bringes ind i centrum for vores opmærksomhed.
Det Weiser forsøger med “Calm computing” er at skabe måder, så vi kan aflæse computere på en mere naturlig og ubevidst måde:
- Fremtidige apparater er nødt til at være diskrete, de skal aflevere deres informationer til vore perifære sanser - på en måde, så jeg ikke behøver at se direkte på det, mener Mark Weiser:
- Hvis alle mine computere skulle stå og blinke og bippe og vinke og sige: “Se på mig, se på mig”, så ville vi have et forfærdeligt problem

Tilbage til landsbyens nærhed
Et andet problem, der kan minde om det, er at vi vil få meget svært ved at skjule noget eller at bevare et helt lukket privatliv, når der overalt er apparater, der lægger mærke til os.

Man vil ikke kunne tænde for fjernsynet, købe varer, færdes på gaden, køre i bil eller tale i telefon uden at det på en eller anden måde registreres og indgår i systemets samlede vurdering.
Det er ikke sandsynligt, at der skulle opstå ét sted, hvor alle oplysninger om hver enkelt af os samles. Men der vil være mange forskellige systemer, der gør deres bedste for at få så detaljeret et billede af os og vores vaner og behov som muligt.
Offentlige myndigheder, firmaer, der vil sælge os noget, vores arbejdsgiver, og ikke mindst vores eget net af apparater og computere, der skal sørge for at vi får det som vi vil have det.

Som Mark Weiser fra Xerox siger, så er det på mange måder en tilbagevenden til den lille landsby, hvor alle vidste alt om alle:
- Fordi man boede så tæt sammen, så vidste alle hvornår man vågnede om morgenen, hvad man skulle have til middag, hvornår man dyrkede sex.. Det er muligt, at vi nu bevæger os tilbage mod et samfund, hvor det er mere åbent for andre, hvad vi foretager os.
Mark Weiser er udmærket klar over, at registreringen rummer både fordele og farer, og han mener, at det er enhver forskers pligt at gøre det helt klart for offentligheden, hvad det er for farer, der kan gemme sig i det, man arbejder på at udvikle:
- Jeg kan risikere, at nogen bruger al den information, der er indsamlet om mig på en forvrænget måde. Hvis man vil have, at jeg skal tage mig dårligt ud, kan man vælge kun at se på de tre gang i det sidste tredive år, hvor jeg har lavet en forfærdelig fejl - og så få dét til at se ud som sandheden om mit liv. Det er skræmmende, og der er ikke rigtigt noget jeg kan gøre imod det, siger Weiser.
En løsning på problemet kunne være at man via lovgivningen sikrede, at der var gensidighed indbygget i systemerne:
- Der er en slags gensidighed i den lille landsby. Hvis nogen kan lugte min middag, så kan jeg også lugte deres. Der er en slags udjævning og forståelse mellem folk, fordi informationerne går begge veje. Hvis der også er gensidighed i den verden, der er forbundet på nettet, så tror jeg, at man holde fast i den form for forståelse.
Det kunne fungere noget i den her stil: Lad os forestille os at jeg snuser rundt på nettet og forsøger at finde ud af hvad andre skal have til middag. For at jeg kan få den information, så vil systemet automatisk frigive, hvad jeg har fået til middag. Enhver oplysning jeg henter om nogen, vil de også kunne finde ud af om mig, siger Mark Weiser.
Det er dels et spørgsmål om at opbygge systemerne på en måde, så alle kan overskue, hvem der har adgang til hvilke informationer, men først og fremmest vil det kræve, at man gør det type ordninger til et lovkrav, mener Weiser.
Indtil det sker, anbefaler han at man lærer sig at være mere opmærksom på hvor meget, man i grunden bliver observeret af computere - ikke mindst på Internettet.

Tekst: Peter Hesseldahl