Ray Kurzweil: Udsigt til the singularity

Ray Kurzweil er en af USAs store opfindere. Han har opfundet en stribe nøgle teknologier i computerverdenen, først og fremmest til at scanne tekst og teknologi til at forstå tale,
Men Kurzweil er blevet mere kendt for en bog han skrev for et par år siden, den hedder "The age of the spiritual machines". Bogen er fornylig udkommet på dansk som "Ånden i maskinen". Undertitlen giver et bedre fingerpeg om indholdet: Når computere overgår den menneskelige intelligens.

År 2010 [totusinde - og - ti]
En PC til 8500 kr. har en processor hastighed på 1 trillion bits/sek. - rundt regnet 1000 gange hurtigere end hvad man kan få for de samme penge idag.
De fleste kabler mellem hjemmets og kontorets mange maskiner er forsvundet. Nettet er noget man går på trådløst.
De fleste dagligdags transaktioner - hvad enten det er bestille en billet eller købe varer - foregår mellem et menneske og en virtuel, computergenereret person.
Det er blevet almindeligt at bruge telefoner der løbende kan oversætte, når personer fra to forskellige lande skal tale sammen.

Lad os starte starte med en simpel dagligdags begivenhed: To mennesker mødes - om hundrede år.
Hvad vil det sige til den tid?
Måske er de to "mennesker" så forandrede af genetiske ændringer og indbyggede computere at det vil være svært at sige om der overhovedet er tale om mennesker eller om de snarere er maskiner.
Og måske mødes de slet ikke i virkeligheden. De oplever det bare sådan, fordi deres hjerner samtidig viser billeder og indtryk af hinanden.
Måske "mødes" de i den forstand at deres hjerner simpelthen smelter sammen et stykke tid - ligesom to computere der kobles sammen i et netværk og kan dele tanker og viden, som var de én.

Amerikaneren Ray Kurzweils bog "Ånden i maskinen" ender i en fremtid, hvor alt er forandret, nærmest flydende. Mennesker er ikke længere adskilte personer, maskinerne er blevet levende, vores omgivelser kan skifte form fra sekund til sekund, mad og energi behøver vi ikke at bekymre os om - og så er vi iøvrigt blevet udødelige. Velkommen til det 22. Århundrede.

Det starter ellers forholdsvist fredsomligt, her de nærmeste år. Computerne bliver kraftigere og priserne falder, det kender vi ligesom. Men med tiden går udviklingen hurtigere og hurtigere og hurtigere endda.

År 2019
En computer til 8500 kr. har nu en kapacitet, der svarer til en menneskelig hjernes.
Man ser ikke computerne meget længere, de er blevet en helt usynlig indbygget del af borde, smykker, tøj og kroppe.
Den meste kommunikation mellem mennesker og computere foregår med tale og gestikuleren.
Virtual reality er blevet en normal møde at mødes og kommunikere på. Til gengæld er der stort set ingen der læser bøger af papir.
Maskiner i nanometer størrelse er så småt taget i anvendelse til avancerede former for fremstilling, og de fleste veje har fået installeret udstyr der gør det muligt for automatiserede biler at køre på dem.

Hjørnestenen i Kurzweils forudsigelser er det, han kalder "The law of accellerating returns" - man kan oversætte det som "loven om det accellererende udbytte".
Som Ray Kurzweil sagde, så går den teknologiske udvikling hurtigere og hurtigere. De første computere blev designet med blyant og papir. Idag, når man designer nye chips klares en stor del af designprocessen automatisk og lynhurtigt af computere
Hver ny generation af teknologi betyder at man får bedre værktøjer til at skabe den næste og endnu bedre generation af teknologi - og derfor accellerer teknologien eksponentielt«, siger Ray Kurzweil

Det er det dér sidste ord, "eksponentielt", der gør at lovmæssigheden har så drastiske konsekvenser.
Eksponentiel vækst betyder at noget ikke alene vokser, men at det vokser hurtigere og hurtigere.
Hvis man har et lille tal og bliver ved at fordoble det vil man opdage at det efter et stykke tid begynder at gå temmelig stærkt med væksten. 2, 4, 8, 16, 32, … fortsætter man på den måde 15 gange til når man op på over en million, men bare 6 yderligere fordoblinger - så er tallet så stort at min lommeregner må give op.
Hvis man tegner den udvikling som en kurve, så starter den meget fladt, men efterhånden bøjer kurven kraftigt opad og går næsten lodret, fordi hver ny fordobling gør tallet så enormt meget større.
Den er dén del af kurven vi er på vej ind i.

Et sted undervejs i computernes udvikling mod større og større kraft ligger det punkt, hvor de overhaler menneskehjernens intelligens. Computere er selvfølgelig stadig håbløst primitive i forhold til vores hjerne, men i modsætning til menneskehjernen så bliver computerne hastigt kraftigere.
Kurzweils bud er at maskiner om 30 år stort set ville kunne tænke og føle lige så dybt som et menneske.

Det kan være svært at slå fast præcist hvad det indebærer. Hvis det f.eks. drejer sig om at huske telefonnumre eller spille skak, ja, så er maskinerne forlængst kommet foran. Men egenskaber, som at føle kærlighed eller at nyde smagen af et godt måltid, dem virker det mere tvivlsomt at maskiner nogensinde skulle kunne opnå.

Dagen før jeg talte med Kurzweil på hans kontor i en forstad til Boston i USA, havde jeg tilfældigvis interviewet en af verdens førende hjerneforskere på Harvard Medical School.
Den generelle tone i hans udtalelser havde været at vi dybest set ved meget lidt om hvordan hjernen virker. Efter hjerneforskerens mening ville det tage betydeligt mere end nogle årtier, hvis vi da overhovedet kan finde ud af hvordan processerne foregår.

Men Kurzweil har svar på rede hånd: Som så mange andre så tror hjerneforskere åbenbart at teknologien og videnskaben udvikler sig i nogenlunde konstant hastighed.
Men det gør den ikke, siger han, udviklingen accellerer. For hver ti år der går, fordobles hastigheden af udviklingen faktisk, hævder Kurzweil - og hvis dét er udgangspunktet, så vil vi opleve at teknologier der med idags udviklingstempo ville være klar om 100 år, reelt er klar om bare 25 år.
Med den konstante stigning i udviklingshastigheden er der faktisk udsigt til at vi i løbet af det næste århundrede vil gennemleve en teknologisk udvikling, der svarer til 20000 års fremskridt.
Eller omvendt: For en person der ser tilbage i historien om 100 år vil vore dages teknologiske stadie virke lige så primitivt, som den tidligste stenalder.

Kurzweil taler konsekvent om teknologisk "evolution" snarere end teknologisk "udvikling". For ham er den process, der fører til mere avanceret teknologi grundlæggende den samme, som den der har ændret os fra aber til mennesker.
I computer branchen taler man om at grænserne er ved at være nået for hvor kraftige man kan gøre almindelige computerchips. Derfor er man begyndt at udvikle helt andre typer af computere der kan overtage. Man eksperimenterer med eksotiske koncepter som molekylære 3dimensionelle computere, bio-computere og kvante-computere.

Lige som der snart ikke kan presses flere forbedringer ud af computerchippen, så mener Kurzweil at udviklingen af menneskets hjerne i kød og blod er ved at stagnere som teknologi betragtet.
Derfor er den videre evolution i retning af højere intelligens skiftet. Mennesket selv bliver ikke forbedret meget, det er i vores redskaber at den væsentligste udvikling nu foregår.
Man kan kan begynde at se mennesket som en mellemstation i evolution - En forudsætning for at de værktøjer kunne opstå, som nu vil overtage førertrøjen.

År 2029
For 8500 kr. kan man købe computerkraft svarende til 1000 menneskehjerner. Særlige kontaktlinser og implantater i øresneglen kan overføre billeder og lyd til og fra computere og mennesker.
Det er nu muligt at skabe direkte forbindelse hjerneceller, og på den måde løbende forstærke hjernens processer med beregningskraft, informationer og oplevelser.
Den direkte kontakt mellem computere og nervesystemet betyder også at virtual reality bliver en uadskillelig del af den verden man lever i.
Mennesker arbejder stort set ikke længere med fysisk produktion. Computerne er tilgengæld så intelligent, at det er en af de store samfundsdebatter, hvilke rettigheder og hvilken status de skal have i forhold til mennesker.
Generelt tages det for pålydende, når computerne hævder at de er bevidste.


Computere har nogle fordele fremfor menneske-hjernen. En af dem er at de meget let kan udveksle informationer, og derfor behøver hver eneste ny computer ikke at lære alting forfra.
Mennesker har mere besvær med at udveksle viden. Hvis jeg har brugt årevis på at lære at tale fransk, så kan jeg ikke bare downloade den viden til dig.
Vi kommunikerer meget langsomt, og hvert nyt barn skal starte fra bunden af med at lære sprog og basale færdigheder. Maskiner derimod kan øjeblikket overføre deres viden til andre maskiner.

I mange tilfælde kan det være svært at pege på hvor tænkningen overhovedet foregår, fordi computere kan gå sammen i netværk og trække på hinandens beregningskraft og viden. Principielt kan en elektronisk hjerne opstå til lejligheden, fordi millioner af computere går sammen et stykke tid for at løse en specifik opgave.
Udover at dét gør det meget let for en computer at vokse til enorm størrelse, så betyder evnen til at koble sig sammen i netværker også at computere må kunne udvikle en helt anden form for bevidsthed end mennesker.

Menneskers personlighed ligger i at vores minder, vaner og viden er afgrænset fra alle andres. Men computerens bevidsthed - hvis man altså kan kalde det sådan - kan bevæge sig rundt i nettet. Den er spredt og kan kopieres og redigeres, og den opstår måske kun i korte øjeblikke før den opløses og genopstår i andre kombinationer med andre computeres viden og evner.

År 2049
For 8500 kr. Kan man nu anskaffe sig en computerkraft, der svarer til kapacteten i alle jordens menneskelige hjerner. Nanoteknologisk fremstilling der sammensætter genstande molekyle for molekyle er nu så udviklet, at der kan bygges fødevarer med fuldstændigt samme smag, udseende og næringsindhold som økologisk dyrket mad. Dermed er menneskeheden uafhængigt af begrænsede ressourcer, dårligt vejr og andre trusler mod landbruget.
Sværme af små robotter i nanometer størrelse kan tilsammen skabe projektioner af personer og andre genstande. En form for virtual reality, men i fysisk form.

Så hvad skal der blive af os sølle mennesker, den dag computerne overhaler os og zoomer forbi i en vanvittig rasen mod udviklingskurvens uendelighed?
Kurzweil tror vi vil følge med derudaf.
Vi vil smelte sammen med maskinerne. Computere vil være konstrueret på en måde der nøje efterligner den måde den menneskelige hjerne fungerer på - og samtidig vil de fleste mennesker have så mange bittesmå computere indbygget i deres krop OG hjerne at de reelt er blevet et nyt væsen; halvt biologisk, halvt teknologisk.

Kurzweil forventer at vi vil lære at forstå hjernen på samme måde som vi i sin tid lærte om kroppens funktioner: ved at dissekere den og undersøge hvordan delene hænger sammen.
Kurzweil taler om at scanne hjernen. Der findes forskellige teknikker der gør det muligt at aflæse hjernens funktioner - endda på personer der stadig er levende. Som med al anden teknologi skulle den gerne blive langt bedre i de kommende år.

Hjernescanning virker som et af de lidt vakkelvorne punkter i Kurzweils argumentation, men ideen er at man med en tilstrækkelig præcis kortlægning af hjernens konstruktion, vil kunne bygge computere, der fungerer på samme måde.
Sideløbende vil vi en af de vigtigste nye teknologier på horisonten blive modnet; nemlig nanoteknologien.
Nanoteknologi går ud på at bygge ting molekyle for molekyle, i en størrelsesorden, der måles i nanometer.
En nanometer er en milliontedel af en millimeter, så der er tale om ting der er så små at en computer ikke behøver at være større end en almindelig celle i kroppen - småt nok til at sværme af dem kan rejse rundt gennem blodårene samtidig med at de kommunikerer trådløst med hinanden - og med cellerne i kroppen.

Kurzweil forestiller sig at milliarder af små nanorobotter kan anbringe sig i forbindelse med vores nerveceller, så de dels kan aflæse, hvad der foregår i en celle, dels kan sende signaler til nervecellen.
Og nu begynder det så for alvor at blive syret.
For hvis nanorobotterne kan aflæse hvad der foregår i hjernen, så kan de sende de data de opfanger til en computer, der på den måde får en udlæsning af en persons tanker og oplevelser.
Hvis nanorobotterne omvendt kan sende signaler til cellerne så skulle det være muligt at en computer overfører informationer eller sanseindtryk direkte til hjernen.
Og dermed skulle det alt ialt også være muligt at overføre tanker og sanseindtryk fra én person - via computeren - til en anden persons hjerne.

Resultatet er at det bliver svært at skelne hvilke tanker der er ens egne og hvilke tanker der stammer fra en computer eller fra en anden person.
Eftersom hele vores måde at huske og sanse på i teorien skulle kunne aflæses og videresendes, så vil man kunne opleve en anden persons minder som var det ens egne.
Eller: ved at sende signaler direkte til synet og hørelsen, så kan vi opleve ting, som i virkeligheden opfanges af en andens øjne og ører og videresendes til os.

Det vi oplever behøver ikke engang at være virkeligt. Det kunne være en simuleret verden, som et vanvittigt avanceret, fuldstændigt realistisk computerspil. Nanorobotterne i vores hjerne kunne lukke af for nogle af de indtryk vores nerveceller giver os, og erstatte de indtryk med kunstige indtryk, så vi oplevede at befinde i et eller kunstigt skabt univers - en slags super deluxe virtual reality.

Med de her teknologier begynder mange af vores almindelige grundlæggende begreber at blive noget flydende.
Er det jeg husker noget jeg selv har oplevet - eller er det en anden persons minder?
Er det jeg ser det samme som det der virkeligt er foran mig, er det noget en anden person ser - eller er det et univers, der slet ikke eksisterer, undtagen som en model i en computer?

Det behøver heller ikke at være enten/eller. Nogle af de personer man ser er der måske i virkeligheden, andre af dem er "indsat i billedet", så at sige, så man kan gå ned af strøget og snakke med en anden, som man selv ser gå ved siden af sig, men som alle andre altså ikke nødvendigvis kan se.

Eller måske KAN alle faktisk se den virtuelle person. Den virkelige originale person er ganske vist ikke selv til stede, men billedet af vedkommende bliver projiceret som en 3 dimensional bevægelig figur ved hjælp af en sværm af nanorobotter, der tilsammen danner en perfekt fysisk kopi af personen.
Ideen er at hvis alle genstande kan opbygges i mindste detaljer af bittesmå robotter, så kan alt skifte form, måske på bare et øjeblik. Møblementet, bilen, hele bygninger kan skifte udseende for hver gang vi kigger - og en af de former nanobot-sværmen kan tage skulle være en direkte afspejling af et menneske, som befinder sig et helt andet sted.

År 2099
De mennesker der ikke benytter de nye teknologier kan ikke længere indgå i et meningsfuldt samspil med dem, der gør.
For dem der benytter teknologier er der til gengæld ikke længere nogen klar grænse mellem mennesker og maskiner.
Menneskers bevidsthed er overført til maskiner og maskinerne er blevet fuldstændig integreret i menneskers krop og hjerne.
Al viden og alle erfaringer kan øjeblikkeligt overføres og deles med andre.
Ordet "levealder" er ikke længere brugbart.

Tekst: Peter Hesseldahl