Richard Stallmann: kompromisløs - koste hvad det vil

August 2002


"Den nemmeste måde at forstå kampen for free software på, er at tænke på mad-opskrifter. Opskrifter er ligesom programmer; det er en serie af skridt der skal udføres for at opnå et resultat. Meget ofte sker der det, at kokken laver lidt om på opskriften fordi han synes det gør retten bedre. Måske giver han også den nye version videre til andre. Det er en helt naturlig frihed, sådan har man altid gjort og kokkene ville blive rasende, hvis man fjernede deres ret til at ændre opskrifter og dele dem med andre".

For Richard Stallmann er dét imidlertid præcist det, der sker med software, når det bliver patenteret eller forsynet med copyright. Den der har ophavsretten smækker døren i for alle, der vil arbejde videre med den gode ide.
Stallmann var en af de første til at se problemet. Som lidenskabelig hacker på MIT i midten af 70'erne oplevede han at store selskaber og kollegaer gradvist begyndte at lukke adgangen til deres programmer af for andre. Stallmann svor at han ikke ville anvende copyrightede programmer, og han har lige siden arbejdet indædt på at skrive programmer der er "fri" . Stallmann er først og fremmest hovedkraften på den samling af værktøjer, der kaldes GNU. Samtidig har han arbejdet på at organisere det voksende online fællesskab af free software programmer igennem organisationen Free software Foundation.
Blandt hackere har Richard Stallmann taget rollen som den kompromisløse, stædige strammer, og det har også givet ham et ry som en besværlig gnavpot. Hans modstykke er på mange måder Linus Thorvalds, finnen der lagde grunden til Linux, og som er langt mindre berøringsangst overfor den kommercielle del af computerindustrien.

At Richard Stallman er kompromisløs i usædvanlig grad var tydeligt så snart jeg e-mailede ham for at bede ham om et interview. De første udvekslinger kom til at handle om at fastslå hvilken sammenhæng og hvilke ord der kunne bruges, hvis vi overhovedet skulle kunne tale sammen.
Stallman insisterede på at artiklen gjorde det klart, at han repræsenterer ideen om "free software" og ikke den knapt så strenge "open source" holdning. Desuden måtte jeg love ikke at bruge betegnelsen "Linux" om den samling programmer, der i vidt omfang omfatter GNU-software. Det hedder "GNU/Linux" skrev Stallman - og dybest set har han jo ret. Alligevel var der noget hårdt i tonen af brevene, der gjorde mig lidt nervøs for interviewet.

Den amerikanske journalist Sam Williams' nylige bog om Stallman gav mig yderligere grund til ængstelse.. Sam Williams er tydeligvis fascineret af Stallmans enestående matematiske begavelse og evner som programmør - og samtidig opfatter han ham som nærmest autistisk selvcentreret og ude af stand til at fungere socialt.
Bogens beskrivelse af at sidde fast i en timelang trafikprop sammen med en efterhånden hysterisk rasende Stallman, illusterede at Stallman ikke bryder sig om at være underkastet begrænsinger af nogen slags.
Alt i alt var der tydeligvis brug for omhyggeligt formulerede spørgsmål og en udstrakt brug af diplomati, hvis det skulle blive et nogenlunde sammenhængende interview. Faktisk var jeg forberedt på at han ville fare i flint eller måske bare gå fra interviewet - i givet fald ville det være temmelig ærgerligt, for jeg var nødt til tage til Berlin for at møde ham. Det kunne lade sig gøre i forbindelse med en tale han skulle holde ved en konference på Humboldt universitetet.

Vi mødtes i en lejlighed i Prenzlauer Berg i det tidligere øst-Berlin. Stallman boede hos en af arrangørerne af konferencen, et arrangement der først og fremmest sikrede Stallman en god tyk forbindelse ud til internettet. Jeg kunne forstå på værten at Stallman havde lagt ud med at møblere om på alle lejlighedens store potteplanter og træer - åbenbart fordi han ikke rigtig bryder sig om planter.
Som jeg plejer ville jeg optage interviewet på video, men først måtte jeg love, at hvis jeg udsendte interviewet på internettet, måtte jeg ikke benytte et format der ikke var free software.
Jeg noterede pligtskyldigst betingelserne, og så var vi klar. …Og så var der i øvrigt overhovedet ikke nogen problemer. Stallman viste sig at være meget venlig, nærmest blid, og hans svar var på ingen måde den usammenhængende ophidsede rablen, jeg havde forestillet mig. Tværtimod, han svarede præcist, velformuleret -og fuldstændigt normalt.
Med sit grånende fuldskæg og den måde hans øjne for det meste er lidt lukkede, kan hans udstråling minde lidt om en indisk guru. Han hviler tydeligvis i sig selv, og han er i mangt og meget aldeles ligeglad med hvad andre tænker om ham.


"De friheder jeg taler om er friheden til at hjælpe sig selv, til at hjælpe sine naboer og til at hjælpe med at opbygge fællesskabet. Efter min mening er det nogle grundlæggende rettigheder, som det er fuldstændigt uacceptabelt at give afkald på", siger Stallman:
"Friheden til at hjælpe dig selv betyder at du kan køre et program som du vil, og hvis du ikke er tilfreds med det, så behøver du ikke at lide under dét. Du kan undersøge hvordan det virker og ændre på det - eller hvis ikke du selv kan, så kan du hyre en programmør til at lave ændringerne for dig.
Forudsætningen for den frihed er selvfølgelig at brugerne har adgang til kildekoden, på den måde har brugeren kontrollen over programmet. Du kan selv rette fejl eller lave nye funktioner som du har brug for - med "proprietary", ophavsretsbeskyttet software er du derimod overladt til fabrikantens forgodtbefindende".

Friheden til at hjælpe ens naboer og til bidrage til fællesskabet indebærer at man må have ret til at videregive kopier til andre og til at udgive forbedrede versioner af programmer, mener Stallman.
For ham at se er det en moral, der er dybt forankret i vores kultur:
"I årtusinder har de store religioner indprentet os at man skal hjælpe sine naboer. Så hvad skal man mene om en situation hvor systemet forbyder dig at hjælpe din nabo, hvor loven udtrykkeligt siger, at du kan straffes for at dele med din nabo. Det er umoralsk på en helt grundlæggende måde".

Populær på de bagerste rækker
Dagen efter interviewet holder Stallman sin tale på universitetet. Forrest i salen sidder de officielle og dem der har betalt fuld pris - bagerst sidder dem, der er kommet ind med studerenderabat. Da Stallman går til talerstolen brager bifaldet fra den bagerste halvdel af salen. Oppe foran ser folk ud som om de ikke helt forstår hvad der foregår. Stallman starter med at tage skoene af, han har god tid.

Universitet ligger i det tidligere øst-berlin, og Stallmnn vælger at sammenligne copyright med kommunisternes forsøg på at undertrykke undergrundsmedierne - det, der blev kaldt "samizdat".
Styret satte vagter ved kopimaskinerne, de havde spioner og stikkere, de brugte kollektivt ansvar til sikre sig at folk selv holdt orden i rækkerne for at alle ikke skulle blive straffet, og så hjernevaskede de folk med propaganda helt ned til skolebørnene.

Idag ville det være for dyrt at sætte vagter til at kontrollere at folk ikke kopierer software, i stedet forsøger industrien at installere robot-programmer, der kan registrere hvad du har på din computer. Det er en del af strategien for bl.a. windows media player, at du skal give Microsoft adgang til at checke hvad du har liggende på din harddisk, siger Stallman.
Hvad stikkere angår, så kører software industrien i mange lande massive reklamekampagner i TV, der skal skræmme folk, og som opfordrer folk til at melde det, hvis de opdager nogen, der kopierer.
De behøver ikke engang selv at checke hvad folk har liggende på deres websites, fortsætter Stallman, for meget praktisk har de fået lovgiverne til at pålægge internetudbyderne et medansvar for det indhold der ligger på deres servere. Skulle et website komme i søgelyset, så får det ikke engang sagen prøvet ved en retssag, for internet udbyderen gider ikke at have noget vrøvl - de lukker bare sitet.
"Hvad propaganda angår, så prøver man i øjeblikket at få skolelærerne i USA til at forklare børnene, at det er forkert at lave kopier. I gamle dage lærte vi at man skulle dele med andre, hvis et barn havde slik med i skole skulle det dele med sine kammerater. Men hvis et barn deler software med kammeraterne, uha uha, det må man endelig ikke gøre, så er man en "pirat".

Her bryder bifaldet nok engang ud bagerst i salen. Dagens anden hovedtaler, en marketingchef fra Microsofts hovedkvarter, hører med på forreste stolerække, men han klapper ikke med.

Fri betyder ikke gratis
Når Richard Stallman taler om "free" software er det "free as in freedome, not free as in free beer". At software er fri er ikke ensbetydende med at det er gratis.

"Du kan få en få kopi foræret eller du kan betale for en kopi, begge dele er okay. Etisk er det ikke noget galt med at en programmør får penge, det er jeg slet ikke imod. Det afgørende er friheden. Når man har kopien, så skal man kunne bruge den som man vil", forklarer Stallman.

Det oplagte spørgsmål er så, hvordan programmører skal tjene penge på deres arbejde?
Tjah, svarer Stallman: "Nogle tjener penge, andre gør ikke. Hvis målet er at udvikle software, så kan det godt lade sig gøre uden at der behøver at være programmører som tjener penge. De kan skrive programmerne i deres fritid - det bliver nøjagtig lige så godt. De folk har måske et andet job - som webmaster, systemadministrator, måske. Så længe de skriver tilstrækkeligt med software i fritiden, så er det fint.

Men der ER måder at tjene penge på som programmører, understreger Stallman:
"Hvis et firma har brug for en bestemt forbedring af et program, kan de hyre programmører til at gøre det. Firmaet får et program, der er præcist som de vil have det - og alle andre kan få glæde af det og udvikle videre på det bagefter. Mange gange er det offentlige myndigheder der betaler for videreudvikling af free software - og egentlig burde man insistere på at al software der udvikles for offentlige midler skal være free", mener Stallman:
"Man kan også tjene på at levere support til free software - det har jeg faktisk selv gjort i en del år. Jeg opdagede at kunne tage op til 250 dollars i timen, så jeg behøvede ikke at arbejde for betaling mere end et par måneder om året, resten af tiden kunne jeg koncentrere mig om at lave det free software som jeg følte var mest nyttigt".

For Richard Stallman er programmering tydeligvis en aktivitet, der kan sammenlignes med at skabe kunst. Som udgangspunkt er det ikke noget man gør for pengenes skyld.
"Hackere har mange forskellige motiver, ligesom folk der går til koncert eller kører med s-toget gør dedet af vidt forskellige grunde.
Èt motiv er politisk idealisme, at arbejde for frihed. Det er vigtigt for mig, men der andre, der er ligeglade med dét. Der er mange der simpelthen gør det for sjov. Programmering kan være enormt sjovt - ikke for alle, men for mange gode programmører er det", siger Stallman:
"En anden drivkraft kan være beundring. Hvis du skriver et program som får 100.000 bruger, så giver det dig et godt omdømme i din omgangskreds. Der er også folk der laver løsninger som en måde at vise deres taknemmelighed for alt det software de selv har haft nytte af gennem årene. De tager en tørn for at bidrage til fællesskabet.
Endelig er der penge. Der er hundreder, måske tusinder af programmører, der lever af at skrive free software - typisk for firmaer eller offentlige myndigheder. Jeg tror egentlig ikke at pengene er deres væsentligste motivation, men for nogle er det en del af belønningen at de får løn for det".

Free Software for dummies
Richard Stallman har levet i nærkontakt med computere siden han var 12. Han begyndte længe inden PC'en og Microsoft, dengang de færreste overhovedet fandt på at søge patenter på software. For Stallman er software et udgangspunkt for yderligere forbedringer. Koden er noget man kan tage fat i og ændre på; der er ingen grund til at slå sig til tåls med den måde det allerede er på. Med Stallmans kvalifikationer er det klart, at det må være frustrerende, hvis man ikke kan få adgang til at bruge sine ideer. Men hvad med alle os andre, mere eller mindre normale computerbrugere. Er der også noget at hente for os?


"Hvis du nogensinde har brugt et program, du ikke brød dig om , så er friheden til at lave ændringer vigtig for dig. Selvfølgelig er der noget programmering der er svært, og som kun forholdsvist få er kvalificeret til at arbejde med. Men SÅ få er det nu heller ikke", siger Stallman og henviser til at der på verdens største website for open source udviklere er tilmeldt knap 450.000 personer. (http://www.sourceforge.net)

Mange ændringer er så enkle, at mange hurtigt kunne lære sig tilstrækkeligt til foretage dem, mener Stallman. Han sammenligner det med at mange lærer sig at lave små-reparationer på deres bil:
"Men hvis man indretter samfundet sådan at man, så at sige, gør det umuligt at åbne kølerhjelmen på bilerne, så er det klart at ingen kan lære at lave selv de simpleste ting på en bil. Der er masser der ikke ønsker at rode med biler, men der er også mange der gerne vil gøre det, og det skal der være frihed til".

Man kommer ikke udenom at det er en hård overgang for en computerbruger der er vant til Windows eller Mac OS hård at skifte til GNU/linux. Det kræver stærk motivation, teknisk snilde og tid. Systemets aner fornægter sig ikke. Ligesom unix bygger GNU/linux på at man skal skrive kommandolinjer, og dét har ingen kommercielle udbydere turde byde PC-kunderne siden DOS blev udskiftet med windows' grafiske interface.

Stallman har store forhåbninger til GNOME, et grafisk bruger interface, der kan køres på GNU/linux platforme. GNOME er stort set klar til bred distribution, og med et interface, der minder en hel del om det, brugerne kender fra Windows, forventer Stallmann at free software vil kunne brede sig til de "almindelige PC-brugere" .
(Man kan se eksempler på GNOMEs design på www.gnome.org)

Man kan dog fornemme at Richard Stallman dybest set mener, at folk burde tage kampen for frihed så alvorligt, at de gad ulejlige sig med at lære at bruge free software - også selvom de ikke ser så flotte og enkle ud som de ophavsretsbeskyttede, u-frie programmer.
"Du skal ikke være så doven med din frihed. Hvis ikke du vil ofre dig, så mister du den. Du bliver tilbudt nogle genveje til gengæld for din frihed, men du ender med at være dårligere stillet. Det er farligt, for de store producenter af software bliver aldrig tilfredse med den magt de har. De rækker ud efter mere og mere kontrol med flere og flere aspekter af vores liv".

Kaos?
Selv folk der hader Microsoft bruger ofte alligevel Windows, simpelthen fordi alle andre gør det. Med Windows platformen passer tingene sammen, og når man bruger Windows, så passer ens system sammen med stort set alle andres.

Standarder er afgørende hvis man skal arbejde i netværker, og man kunne frygte at friheden til at udvikle egne versioner af software ville føre til kaos, fordi der ville opstå et mylder af mere eller mindre inkompatible programmer og formater.

"Standarder er nyttige" siger Stallman: "Som udviklere af free software følger vi standarderne, for det er det, brugerne ønsker.
Hvis du bruger ophavsretsbeskyttet software og producenten vælger bevidst at gøre sin software inkompatibel med andre programmer, så har du ikke meget valg, du er nødt til at acceptere de formater, som producenten bestemmer, hvis du vil have adgang til det programs funktioner.
Men hvis det er free software, så behøver du ikke at opgive programmet. Du kan skrive det om, så det bliver kompatibelt. Med lidt held kan du sikkert endda finde en kompatibel version, som nogle andre allerede har følt sig kaldet til at skrive.
En programmør, der laver free software vil normalt forsøge at ramme brugernes behov så godt som muligt, for programmørne ved at brugerne bare går videre til et andet program, hvis ikke de synes softwaren er det de ønsker.
Den slags hensyn kan man ikke forvente med non-free programmer, for en producent, der er tilstrækkelig stor, kan skrive et program med nogle gode features, men vælge at gøre det inkompatibelt med konkurrenternes programmer. Det er en måde at få lukket brugere inde i et system, som producenten kontrollerer - og det er brugerne tvunget til at sluge"

Juridisk program
Stallman har ry som en mesterlig programmør, men hans største genistreg er måske formuleringen af den licens, som 2/3 af al fri og open source software idag udgives under. Den kaldes GNU General public license - eller bare "GNU-GPL".

Licensen er et sæt af betingelser for brug og videre distribution af softwaren. Groft sagt går de ud på at hvis man videreudvikler koden eller indarbejder noget af den i et andet program, så skal det nye program også udgives under GNU-GPL betingelserne. Hvis først et program er dækket af GNU-GPL, så vil alle fremtidige versioner og alle programmer, der benytter sig af programmets kode, også være dækket af GNU-GPL.

Hvad ville der ske, hvis nogen forsøgte at indarbejde nogle få features fra et free program i en ellers ophavsretsbeskyttet, u-fri programpakke?
"Det står dig frit for at indarbejde koden fra et free software program i dit eget program, men så skal dét program - hele programmet - også være free, ellers må du klare dig uden", svarer Stallman:
"Der er mange der har forsøgt at indarbejde free kode i et ophavsretsbeskyttet program, men det er det ulovligt, og så sagsøger vi. Hidtil har det dog været nok at fra vores advokat til at sende nogle breve, så holder de op".

GNU/linux, please
Efter en god times tid er jeg kommet gennem listen med spørgsmål, men Richard Stallman har lige et punkt han godt vil have med - det er dét med navnene igen:

"Navnet er vigtigt for os, fordi det for os er en politisk ideologisk kamp. Vi har udviklet GNU-systemet for at sikre friheden. Linus Thorvalds har ikke den samme målsætning. Han lavede et stykke brugbart software, og han synes det er fint, at det er frit, men for ham er det ikke etisk tvingende nødvendigt om det er fuldstændigt frit. Thorvalds har selvfølgelig ret til sine synspunkter, men vi synes det virker uretfærdigt, når vores arbejde bliver tilskrevet ham, så det fremmer hans ideer, og ikke vores", siger Stallman:
"Folk tror at idealisme ikke holder i praksis, men vi HAR jo faktisk skabt noget, der virker i praksis. Problemet er at de fleste der bruger det og som elsker det arbejde, ikke indser at det i høj grad er vores indsats. Det er derfor vi beder alle - please - om at kalde det for GNU/linux, for at holde forbindelsen til til de mange års arbejde vi har lagt i det".