Fremtidens hus - anno 2000


Tokyo, september 2000
Som Japans største producent af elektriske apparater har Panasonic naturligvis også et bud på hvordan fremtidens hjem vil se ud. Panasonic laver stort set alt, hvad der kan sættes strøm til: TV, Video, computere, telefoner, mikrobølgeovne, hårde hvidevarer, toiletter osv.
I deres fremtidshjem, "HII house", er øvelsen at demonstrere, de muligheder der opstår, når hele molevitten kan kommunikere - både indbyrdes, og med alt, hvad der iøvrigt findes på internettet.

Når gæster melder sig ved dørtelefonen optages de med et videokamera, og hvis beboerne ikke er hjemme, kan de på deres bærbare computer eller på deres video-mobiltelefon se billedet af den person, der står ved deres hus. De kan også vente til de kommer hjem med at kalde optagelserne fra døren frem. Billederne ligger - ligesom alle andre informationer, der strømmer gennem huset - gemt i hjemmets centrale server.
Det er en central del af konceptet, at det ikke kun er fra hjemmet, at man kan se, hvad der sker i hjemmet. Panasonic siger at de vil overvinde tid og sted - og der er da noget om snakken:
Når man stiller varer i køleskabet kan man, helt bogstaveligt, fortælle køleskabet, hvad man sætter ind, ved at indtale det i skabets database. På basis af de informationer kan køleskabet bestille nye varer, når man løber ud for de faste nødvendigheder.
Hvis man sidder på sin arbejdsplads og skal købe ind til aftensmaden inden man kommer hjem, kan man bede om foreslag til en middagsret på basis af det, der er i køleskabet, eller man kan få en opskrift, og en liste over det, man mangler at købe. Meget praktisk husker køleskabet også, hvornår varerne blev stillet ind, så man kan få et prej om varerne nu også stadig er friske.

Elektronisk hjemmehjælp
Panasonic regner udstyr til selv at kontrollere sit helbred for et af deres strategisk vigtigste områder i de kommende år. Den japanske befolkning bliver hastigt ældre, i 2005 vil en femtedel af befolkningen være ældre end 65 år. Derfor er der et stort behov for teknologi, der kan automatisere lægeundersøgelser og hjemmepleje.
I HII house står en lille kuffert med den slags grej. Man kan måle blodtryk, puls, temperatur og blodsukker. Dataene gemmes løbende i husets database, så når lægen eller hospitalet kontaktes, kan de få et præcist overblik over udviklingen i patientens helbred.
Fra hjemmet kan man kalde op med en videoforbindelse til en læge, og med et særligt lille kamera kan man overføre billeder af sin hud eller sit øje.
Toilettet er en del af systemet. Japanske toiletter er i forvejen temmelig avancerede. Det er helt normalt med opvarmede toiletsæder, og mange har også indbygget en form for bidet i selve toilettet, termostatreguleret, så man kan blive skyllet og lufttørret bagi ved den temperatur, man foretrækker.
Toilettet i HII house går skridtet videre. På væggen sidder et lille berøringsfølsomt display. Når man har sat sig kan man indtaste sin højde og sin alder - eller blot trykke på sin personlige knap, hvis man er allerede er kendt i systemet. Så løfter man benene fra gulvet for at blive vejet, og endelig griber man lidt hårdt om spidserne af armlænene. Toilettet sender en svag elektrisk strøm igennem kroppen, og på baggrund af det, kan man få udlæst sin fedtprocent - et tal, som japanerne åbenbart går meget op i.
Når man har besørget, analyserer toilettet urinen - og alle dataene sendes til hjemmets database, hvorfra man jo altså kan hente dem igen via internettet. Informationerne kan også blive brugt af programmer, der udfra de daglige målinger kan opstille en helt individuel kost- og motionsplan.

Toilettet er på nettet
 Så jo, nu er der altså også toiletter på nettet. Og dér er det ikke alene. Alle apparater i huset er tilsluttet, og dermed kan de i princippet fjernbetjenes fra hvorsomhelst. Ydermere har de fleste apparater en form for elektronisk journal eller logbog. Hvis vaskemaskinen eller køleskabet går i stykker kan reparatøren hente alle oplysninger frem om driften, og se hvad der er foretaget af tidligere reparationer.
Systemet kan også selv reagere, hvis det har på fornemmelse, at der er ved at opstå problemer. Hvis eksempelvis temperaturen i fryseren eller køleskabet slår det alarm, evt. ved at ringe til beboerens mobiltelefon.
Det samlede overblik over hjemmets apparater kan også bruges tilat føre en mere nøjagtig styring af husets energiforbrug.
Sensorer mærker, om der er personer i et rum og tænder og slukker automatisk for lyset. Før man går i seng, siger man simpelthen "Oyasumi"; godnat, til huset og så sørger det selv for at alle apparater er slukkede.
På enhver af husets mange skærme kan man kalde et overblik frem, der viser, i hvilke rum, der er personer og hvad der er tændt i hele huset. Man kan aktivere forskellige former for energispareprogrammer, der blandt andet styrer, at rum, der ikke er i brug, ikke varmes så meget op - eller omvendt: ikke køles så meget af om sommeren.
Energispareprogrammet kan også fortælle, hvor mange penge man har sparet i el og varme, foruden at gøre op, hvormange kilos udledning af CO2 , man har sparet miljøet for.
Interessant nok omfatter energistyre systemet også et program, der holder øje med produktionen af strøm fra de solceller, man formodes at have på taget. Systemet kan vise hvor meget af elektriciteten der sendes videre ud på el-nettet, og hvormange penge el-selskabet vil betale for det.
... Og nu vi er ved det med strømmen. Det intelligente hus risikerer pludseligt at blive meget dumt, hvis strømmen går. I Japan kunne det for eksempel ske i forbindelse med et jordskælv.
Ifølge Dr. Naoyoshi Maehara fra Panasonic er man opmærksom på at apparater som eksempelvis varmesystemet eller de apparater, der overvåger beboernes helbred kan fortsætte med at fungere, selvom strømmen skulle blive afbrudt.

Dataforbindelsen bliver som vand og el
Panasonics HII house er opført inde i kæmpemæssig atriumgård i et pyramide formet højhus i Tokyo. Det er yderst elegant, alle vægge er af glas og det er enkelt og stilrent møbleret.
Det er ikke den fjerne fremtid, der vises frem. Det er ikke den fjerne fremtid, der vises frem. Tanken er at give et bud på et moderne hjem i år 2003. Ikke desto mindre er det langt nok ude i fremtiden til at det på mange områder er usikkert, hvad de konkrete løsninger bliver - eksempelvis har man trukket hele tre forskellige typer kabler gennem hele huset, foruden at man kan sende signaler gennem el-nettet eller trådløst.
For nogle år siden var den store tendens at se på "Home Automation". Man forestillede sig automatiserede hjem med robotter og utallige mekaniske hjælpemidler. Idag er det først og fremmest mulighederne for at udveksle informationer, der fokuseres på.
I HII house - det står for "Home Information Infrastructure" - er præmissen at strømmen af informationer vil være en ligeså grundlæggende nødvendig installation som vand, gas eller elektricitet er det.

Fremtidens sofakartofler
Man må sige, at drømmen om en dag at have store, flade skærme hængende på væggen er realiseret idag. Plasmaskærme udvikler sig hastigt og i løbet af de sidste to år er de blevet væsentligt lettere og tyndere. De største modeller på markedet er idag på 60 tommer, men de koster også over 100.000 kr. Man kan dårligt tro andet end at der om få år vil være skærme, der dækker flere kvadratmeter.

Centrum i fremtidens hjem vil være stadig være i med sofaen solidt placeret foran fjernsynet. Panasonic forventer, at man vil have flere hundrede TV-kanaler til rådighed - foruden hele internettet. Derfor vil en af de væsentligste videre udviklinger af TV-teknologien være såkaldte Elektroniske program guides, der gør det muligt meget let at få et overblik over de mange muligheder, som tilbydes.
I stedet for en videobåndoptager går de digitale TV direkte ind på husets server, der i den nuværende udgang kan rumme ca. 100 timers TV i en billedkvalitet, der er væsentligt højere end vi modtager idag.
Film og udsendelser, der ikke sendes live, vil typisk være indspillet på forhånd, så man har mulighed for at holde pause, spole eller lægge "bogmærker" så man senere kan springe direkte til en ønsket sekvens.

Der findes et væld af digitale TV-formater, og det er ikke sikkert, at der overhovedet er en enkelt af dem, der ender med at blive standard.
HøjdefinitionsTV forsvandt helt af syne i Europa for nogle år siden, men ideen er bestemt ikke død i Japan. Det nationale japanske TV-selskab, NHK, driver stadig en kanal, der sender HDTV 24 timer i døgnet, og i de store elektronikselskabers showroom, vises der højdefinitions monitorer og produktionsudstyr. Og det ER sørme også nogle forrygende flotte billeder man kan opnå.
Film indspillet på DVD kan afvikles i meget høj kvalitet, foruden at DVD kan afspille 6 kanaler lyd, så man kan få surround sound i stuens hjemmebiograf.

TV'et i fremtidens dagligstue vil imidlertid ikke kun være noget man slænger sig foran. Skærmen bliver også en port fra hjemmet ud i resten af samfundet. Det bliver et sted, hvor man også kan foretage sig noget. Man kan shoppe, for eksempel. Eller man kan bestille billetter. Hvad enten det er flybilletter eller teaterbilletter har Panasonic udviklet et system, så man efter bestillingen får overført billetten som en elektronisk kode til sin mobiltelefon eller et specielt plastikkort med en indbygget computerchip og en lille sender. Når man så skal checke ind i lufthavnen eller ind i teateret, overfører man billeten trådløst til kontrolløren - eller rettere; den automat, der har afløst kontrolløren.

Livet i et glashus
Panasonics fremtidshjem er bygget af glas, men det er gennemsigtigt på mere end én måde. Beboernes liv bliver registreret og analyseret, der bliver ført logbog over brugen af alle apparater, lige fra toilettet til TV'et.
Desuden kan beboerne selv overvåge huset fra talrige overvågningskameraer, der både dækker indgangsdøre, haven - og eventuelt børneværelset.
Alle oplysningerne er tilgængelige på nettet, så man i princippet kan få stort alt at vide om huset og dets beboere fra hvorsomhelst.
Alt i alt stiller det store krav til datasikkerheden - og det virker faktisk ikke som om den del af teknologien er særlig veludviklet i Panasonics HII house.
Sikkerhedssystemerne skal fungere på mange forskellige niveauer. Det skal sikres, at uvedkommende ikke kan hacke sig ind i husets server og få adgang til personlige oplysninger eller til at lave om på husets funktioner.
Der skal imidlertid også være mekanismer, der sikrer familiens enkelte medlemmer et vist privatliv. Det er eksempelvis ikke sikkert at huset 16 årige datter er interesseret i at den 11 årige søn - og hans kammerater - følger med i hendes vægt og seneste kostplan.
Endelig skal der være systemer, der sikrer brugerens identitet, når man foretager forpligtende transaktioner over nettet. En mulighed er en særlig telefon, som er opstillet Panasonic husets dagligstue. Den har indbygget læser til kreditkort, og desuden kan den kontrollere brugerens identitet ved at scanne vedkommende fingeraftryk.

Tekst: Peter Hesseldahl