Yiwu - Kinas største marked for billig-varer

Salt og peber sættet, kuglepennen, kruset med ”Verdens bedste far”- mærket, knappen i dine bukser, urtepotten, den sjove radio, du fik til jul af din nevø…

Kig dig omkring, og prøv at overveje, hvor de ting, du er omgivet af, kommer fra? Alle de billige småting, som vi samler op i Tiger, Søstrene Grene, på Nettos hylder eller i gavebutikker og byggemarkeder. Discount brugsgenstande uden varemærke, den slags man bare smider ud, når man bliver træt af se på dem.
De kommer fra Kina, selvfølgelig.

Limpistoler, cykelshorts, lynlåse, fodbolde, flag, billedrammer, opvaskebørster…

Zhejiang provinsen, syd for Shanghai, har ry for at være et område med særligt driftige erhvervsfolk. Det er ikke avanceret elektronik og højteknologi man lever af, den slags er koncentreret nede omkring Shenzhen, lige ved siden af Hongkong. I Zhejiang er det mere ydmyge, dagligdags produkter, der fremstilles. Yiwus specialitet er sokker. Man siger, at halvdelen af alle sokker i verden produceres i byen. Ikke langt derfra ligger Qiaotou, hvor 60% af alle knapper til tøj fremstilles. Andre byer koncentrerer sig om paraplyer, lightere, kuglepenne eller bordtennisbats.

En meget stor del af provinsens utallige store og små fabrikker sælger via det enorme engros marked i byen Yiwu. Her ligger China Commodities City, der går for at være verdens største marked. Det består af en (meget) lang række store haller i 4 etager; store betonklodser uden ret mange vinduer. Indeni er et gitterværk af gange med hundredevis af små butikker eller ”stalls”, hvor de lokale fabrikanter viser deres varer frem. De fleste stande er omkring 10 kvadratmeter og de er fyldt til bristepunktet med varer. Standene er adskilte af tynde vægge, der hurtigt kan flyttes, og de fungerer som en blanding af en butik, et lager og kontor. Det virker, som om at der i hver tredje af dem sidder en person og sover hen over bordet, eller sidder og spiller på computeren.

Som så meget andet i Kina, må man give op overfor at forklare eller forstå størrelsesforholdene i Yiwu. Man føler sig som en lille myre i en stor tue, når man går rundt mellem de store haller, der ligger som en flere kilometer lang slange, forbundet af gangtunneller. Det bliver bare ved og ved. I alt er der over 40.000 butikker i komplekset af haller - det er dog nogle stykker.

Actionfigurer, balloner, festhatte, blonder, knapper, skovle, spande, festhatte, løbesko…

Det tager 2,5 time med højhastighedstoget sydpå fra Shanghai at komme til Yiwu, men det føles som om man man har rejst længere. Vi er pludselig fjernt fra Shanghais sofistikerede, luksuriøse glamour-Asia. Der bor et par millioner mennesker i Yiwu, men der virker råt og provinsielt. Vejene er hullede, det hele er dækket af en film af støv og snavs, fortove og huse er i en blanding af forfald og opbygning.

En stor del af salget går til andre billiglande. Der er masser af opkøbere fra Mellemøsten, Østeuropa og Afrika, og hvis man ikke har lyst til at forsøge sig på de snuskede kinesiske gadekøkkener, er der tyrkiske eller arabiske restauranter at vælge imellem.
I området med oppustelige badedyr, bolde og balloner lugter der temmelig kraftigt af plastik. Det kan ikke være sundt at stå dagen lang i tågen af ftalater - men ekspedienterne er sikkert glade for, at det ikke er dem, der står ude på selve fabrikken.
Man tager også lige en dyb indånding inden man går ind på herretoilettet, det er noget, der skal overstås hurtigt og helst uden at komme til at røre ved noget. Ved kummen ved siden af mig står en fyr med det sidste af en smøg i munden. Han sender en sms med den ene hånd, og styrer strålen med den anden. Ikke noget med håndvask bagefter. Der er ikke nogen.

Stemningen virker lidt mat, folk ser trætte og sammenbidte ud, måske er de drænede af at sidde inde i den dårlige luft og den kunstige belysning dag ud og dag ind.
Et overraskende, men forsonende træk er de små kobler af unger der render rundt i labyrinten af butikker. De spiller bold, hænger ud, hygger sig. Det er søndag, og de er med forældrene på arbejde, indtil bygningerne lukker kl. 17 og alle pludselig myldrer ud.
Ét sted er det tydeligt, at nogen tjener godt. At dømme efter de store sorte biler i parkeringskælderen er der betragtelige gevinster, hvis man er øverst i fødekæden.

Fastelavns masker, brillestel, havenisser, legetøj, lommeregnere, lysekroner, lavalamper...

China Commodity City er ordnet i varegrupper. Der er en hal med større eller mindre plysdyr, en hal med hårspænder og smykker, en hal med køkkenapparater, med kufferter, handsker, sko osv.
Fordi udbyderne ligger så tæt, og fordi det næsten er de samme varer, de tilbyder, får man fornemmelsen af at være på vandring igennem en slags stamtavle over industriprodukter, hvor man kan følge udviklingen af varianter og grene af varer alt efter, hvilken gang man vælger at gå videre ned af.
Der er hårspænder af plastik og metal, i forskellige farver, med perler og med sløjfer. Derfra kan man gå videre til øreringe, armbånd, halskæder - eller vælge retningen mod kamme og børster. Det er som at være nået tilbage til kilden; den sydende og boblende ursuppe, hvor alverdens objekter opstår af plastik og metal.

Markedet i Yiwu og de tusinder af små fabrikker i baglandet er som en frodig regnskov, med en enorm mangfoldighed, og hastig udveksling, kopiering og kombination på kryds og tværs.
Udviklingen af nye features og designs skrider fremad igennem tusindvis af små justeringer og forsøg, i indædt konkurrence mod fabrikanterne lige på den anden side af den skrøbelige skillevæg.
Det er en evolution, med vild variation og benhård udvælgelse.

Nøgleringe, styrthjelme, termokrus, håndmixere, køleskabsmagneter…

Mange af varerne er direkte kopier af vestlige mærkevarer - men ofte lige med et lille twist, så det passer bedre til det, kunderne derude kan lide.
”LEGO” butikken, har et semi-skandinavisk design. Den er mindre overlæsset og der er en vis konsekvens i farvevalget og indretningen sammenlignet med de andre legetøjsbutikker. Men i modsætning til LEGO selv, holder den kinesiske fabrikant sig ikke for fin til at lave nogle gevaldige sæt med tanks, geværer, bazookaer, raketter og andet krigslegetøj. Det er åbenbart det, kunderne vil have.

På en tur gennem Yiwu markedet får man klippet ud i pap, hvorfor det er så svært, at bevare fremstillingsindustrien i Danmark, og hvad der gør den kinesiske industri så konkurrencedygtig.
Det er billigt, selvfølgeligt. Lønningerne er lave; en fabriksarbejder får omkring 1000 kroner om måneden. Men det er ikke kun et spørgsmål om lønnen.

De mange små fabrikanter I Zhejiang har ingen ambitioner om at skabe det næste gennembrud, eller om at markere sig som førende på teknologi, kvalitet eller design. De lytter til hvad kunderne vil have, de kigger på, hvad konkurrenterne og markedslederne tilbyder. De tager det, der ser ud til at virke, og forsøger så at regne ud, hvordan de kan levere produktet, så det matcher præcist hvad kunden har brug for og vil betale. Hverken mere eller mindre.
De bruger ikke måneder eller år på at udvikle den næste store forbedring. Hvis de får en forespørgsel eller de ser en mulighed, er de hurtige til at skrue noget sammen. Fabrikken og markedet er ikke langt fra hinanden, og det er nemt at eksperimentere. Det tager ikke ret lang tid at ændre på næseklemmen på et par svømmebriller, eller at forsøge sig med nye former og dekorationer på et par sportsko.
Det skal ikke i udvalg, det skal ikke rundt til forskellige afdelinger, der kræves ikke yderligere research og powerpoints. Man sætter ikke det møjsommeligt opbyggede varemærke over styr ved at slå et par skæve af og til.
Og hvorfor opfinde den dybe tallerken igen, når man kan se, at andre allerede har udviklet en god løsning?

De fleste af den type produkter, der sælges i Yiwu er ikke noget, hvor danske virksomheder har nogen chance for at blande sig - endsige noget ønske om det.
Problemet er imidlertid, at kineserne lærer hurtigt. Virksomhederne vokser sig større, de bevæger sig mod bedre kvalitet, mere avancerede produkter, større volumen, og efterhånden bliver nogen af dem etablerede , opbygger brands og begynder at konkurrere ved at forbedre designet, og udvikle deres egne løsninger.
I første omgang mærker den danske industri på det kinesiske marked, derefter breder konkurrencen sig til andre emerging markets, og om ikke ret længe vil der dukke kinesisk tilbud op på det danske marked indenfor stort set enhver kategori af produkter. Og det vil formentlig være både billigt og i en kvalitet, der er god nok til at mange foretrækker at spare pengene frem for at vælge det traditionelle varemærke.

Plysdyr, perler, jadesten, krystaller, julemænd, buddhaer, kuk-ure, sportstrofæer og pokaler

På et tidspunkt sætter sørgmodet ind - i takt med at fødderne bliver trætte og alle butikkernes plastikvarer begynder at glide i ét for den besøgende. Det er spektakulært, men dybest set er det også beskæmmende. Man kommer ikke uden om at en meget stor del af det, der sælges simpelthen er noget billigt juks. Det er skinnende og farverigt, men der er skåret alle de hjørner, der kan skæres. Det er ikke varer, der er lavet til at holde længe. Der er ikke rigtig noget, der er lækkert, ikke noget man får lyst til at eje.
Der er kilometervis af små pudsigheder som dårligt nok holder til at blive pakket ud af den kraftige plastikemballage. Legetøj af typen som holder til 20 minutters nærkontakt med et barn, hvis overhovedet så længe. Varer, der er så ringe, at de nærmest kan sendes direkte videre til lossepladsen.

Ironien er, at det er så billigt, at man næsten kan være sikker på, at miljøet og menneskene bag produktionen har betalt dyrt.
Man kan mene, at verden var bedre tjent med nogle bedre, mere holdbare varer; med en industri, der satte en ære i at lave nogle lækre og ordentlige produkter. Men realiteten er at folk går efter det, der er billigt - også i Danmark.

Yiwu market er både en skræmmende og en håbefuld historie. Håbet ligger i at de kinesiske virksomheder og de kinesiske forbrugere bevæger sig hastigt opad i kvalitet og levestandard. Men for en vestlige fabrikant, der i dag føler sig beskyttet af at producere mere avancerede løsninger, vil den hurtige udvikling man kan se i Yiwu, snart blive en trussel. Som producenter af biler, tog, smart phones og vindmøller har opdaget, er der konkurrenter på vej, der udvikler løsninger på en ganske anden måde end vi har vænnet os til.

Tekst: Peter Hesseldahl
Reportagen fra Yiwu har været bragt i Berlingske Nyhedsmagasin 23.11.12