Hard facts: Fuldstidsansatte er stadig normen i DK

Trods den store opmærksomhed omkring deleøkonomien, og selv om mange trends peger på, at der vil blive markant flere løst ansatte og små selvstændige, fylder det ikke meget i statistikken.

”Normen i Danmark er fortsat et fast fuldtidsjob”, siger Mikkel Mailand, lektor ved FAOS - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved KU: ”Vi har ikke kunnet se den samme stærke tendens til flere atypiske ansættelser, som man ser i mange andre lande.” 

Termen ’atypiske ansatte’ bruges ofte som en samlet betegnelse for folk, der arbejder under 15 timer om ugen, er midlertidigt ansatte, vikarer eller selvstændige uden egne ansatte. I Danmark har der været en lille stigning i andelen af nogle typer af atypiske ansattes andel af arbejdsmarkedet gennem de sidste 15 år, men der er ikke tale om dramatiske ændringer.

- Ser man specielt på de selvstændige uden ansatte er antallet – ifølge Eurostat - vokset med en tredjedel fra 2002 til 2013, til omkring 130.000 personer. Det svarer til, at det, man også kan kalde freelancere, udgør ca. 5 pct. af arbejdsstyrken.

- Gruppen af ansatte, der arbejder under 15 timer om ugen er også svagt stigende, og udgør i dag ca. 9 pct. af arbejdsstyrken.

- Procentvist er antallet af vikarer vokset kraftigt, i løbet af de sidste 5 år med 53 pct. Men i forhold til den samlede arbejdsstyrke udgør vikarer stadig kun lige under 1 pct.[i]

Atypisk ansatte i Danmark som andel af arbejdsstyrken 15–64 år, 2000–2015

Kilde: FAOS forskningsnotat[iii]på baggrund af tal fra **Danmarks Statistik; ***Danmarks Statistik, ****Eurostat, ******Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik, opdateret.

[iii] = http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/fnotater2014/Fnotat141.pdf

Nogle faggrupper mærker dog en markant stigning i antallet af atypiske ansættelser. Antallet af yngre akademikere med løs ansættelse er ifølge AC siden 2002 steget fra 8 pct. til nu 12,5 pct. – og fra AC er meldingen, at de ser en stigende tendens til, at akademikere ansættes på løsere vilkår.

I dagligvarehandlen forsvandt der i perioden 2003-2012 13.000 fuldtidsstillinger, men til gengæld kom der næsten 35.000 nye deltidsstillinger[ii].

Mikkel Mailand fra FAOS vurderer, at antallet af atypiske ansatte vil stige yderligere fremover, og han mener, at der er god grund til at holde øje med udviklingen, fordi vilkårene i de job på en række punkter ikke passer med den regulering og beskyttelse, der gælder i øjeblikket – eksempelvis i forhold til at optjene ret til dagpenge.

Markante stigninger i udlandet
Ser man på udlandet, er udviklingen i retning af flere atypiske ansættelser mere markant. Midlertidige ansættelser er en voksende del af alle job i det meste af Europa. Især i Frankrig, Storbritannien og Italien har der været en markant stigning gennem de sidste ti år.

Danmark har færre midlertidigt ansatte end de fleste andre lande. 9 pct. af den danske arbejdsstyrke er midlertidigt ansat, til sammenligning ligger det europæiske gennemsnit på 14,4 pct. I Spanien er det 24 pct., i Frankrig knap 16 pct. og i Tyskland 13 pct.[iii]

En OECD-undersøgelse fra 2015 viser, at omkring en tredjedel af den europæiske arbejdsstyrke er i atypisk ansættelse, og at andelen vokser. Næsten 60 pct. af væksten i job siden den økonomiske krise har været i form af atypiske ansættelser. OECD konkluderer også, at de atypiske jobs typisk er dårligere lønnet and faste stillinger[iv].

 I USA arbejder 34 pct. af arbejdsstyrken freelance – dvs. ca. 53 millioner personer.[v] 

Flexicurity
Når der er relativt få løst ansatte i Danmark, mener Mikkel Mailand, at den såkaldte flexicurity-model er en væsentlig del af forklaringen. Sammenlignet med mange andre velstående lande er det nemmere at afskedige medarbejdere i Danmark, og hvis man mister sit job er man relativt godt dækket. I andre lande er virksomheder mere tilbageholdende med at fastansætte folk, fordi de kan være meget vanskelige at komme af med igen.

Mikkel Mailand påpeger dog også, at den danske flexicurity-model ikke er så markant som tidligere, fordi vilkårene for at modtage dagpenge er blevet forringede i de senere år.

Tekst: Peter Hesseldahl
Artiklen blev bragt i Ugebrevet Mandag Morgen 1. februar 2016


[i] ifølge Dansk Erhverv og Danmarks statistik

[ii] http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/fnotater2015/Fnotat_146.pdf - side 26.

[iii] http://www.ft.com/intl/cms/s/0/32e6bf64-36cd-11e5-b05b-b01debd57852.html?siteedition=uk#axzz3wZYii1tc

[iv] http://www.keepeek.com/Digital-Asset-Management/oecd/employment/in-it-together-why-less-inequality-benefits-all/non-standard-work-job-polarisation-and-inequality_9789264235120-7-en#page5

[v] http://fu-web-storage-prod.s3.amazonaws.com/content/filer_public/c2/06/c2065a8a-7f00-46db-915a-2122965df7d9/fu_freelancinginamericareport_v3-rgb.pdf