Upwork
– en global digital job-børs

Den San Francisco baserede opgavebørs Upwork er den førende globale platform for digitalt baseret arbejde. Over en million freelancere fra hele verden udbyder deres tjenester gennem Upwork, og platformen formidler opgaver for over en milliard dollars årligt[i].

Upwork offentliggør detaljeret statistik om deres aktivitet og det giver et interessant indblik i, hvilke typer af digitale arbejdsopgaver, som i dag outsources til freelancere. 

Tænketanken Cevea har analyseret Upworks data med fokus på dansk aktivitet[ii] og fandt blandt andet:

 - I 2014 var 1621 personer fra Danmark tilknyttet Upwork, men kun 163 af dem fik opgaver gennem platformen.

- Den mest almindelige løn var mellem 100 og 150 kr. i timen – men Upwork tager 10% af lønnen i kommission, og der udbetales ikke for pensionsopsparing, feriepenge eller omkostninger.

- Den laveste løn var på knap 20 kr. i timen – den højestlønnede fik 787 kr. i timen.

 

På Upwork er de tjenester, som hyppigst udbydes af freelancere:

-Search engine optimization (forbedring af synlighed for website på nettet)

- Javascript programmering

- Udvikling af websites

- Skrive-opgaver

- Udvikling af Iphone apps

- Markeds undersøgelser


Tekst: Peter Hesseldahl
Artiklen blev bragt i Ugebrevet Mandag Morgen 1. februar 2016


 [i]http://elance-odesk.com/online-work-report-global

[ii] http://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Digitale_trends_og_det_danske_arbejdsmarked.pdf