Kunst kød: Langt ude – eller lige om hjørnet?

I 1931 skrev Winston Churchill sit essay ”Fifty Years Hence”, hvori han forsøger at forestille sig, hvordan verden vil se ud 50 år senere. En af hans spådomme var, at vi ville ”undslippe den absurditet at opdrætte en hel kylling for blot at spise brystet eller vingen”, og at det ville ske ”ved at dyrke delene hver for sig i et passende medie.”

I dag opdrætter vi stadig hele dyr, men muligheden for at dyrke kød, mælk og æg uden at have levende dyr i produktionskæden, som den afdøde britiske statsmand forudså for snart 85 år siden, rykker hastigt nærmere.

Det mest radikale eksempel er den hollandske professor Mark Posts arbejde med at dyrke kødceller i kultur. I 2013 kunne han under intens mediedækning servere den første laboratorieskabte hamburger, og siden har han arbejdet på at strømline produktionen for at bringe prisen ned.

Overfor Mandag Morgen vurderer Mark Post, at kunstigt kød eller cultured beef, som han kalder det, vil være på markedet indenfor fem-seks år. På sigt forventer han, at kunstigt kød vil erstatte størstedelen af al konventionel kødproduktion.

Også andre eksotiske og højteknologiske fødevarer, der fjerner levende dyr fra produktionen, er på vej – blandt andet æggehvider og mælkeprotein produceret af genmodificerede gærceller.

I løbet af det seneste par år har fødevarelaboratorierne haft succes med at tiltrække investeringer fra Silicon Valleys ledende venture kapitalister – bl.a. har Khosla, Peter Thiel, Bill Gates og Hong Kong-milliardæren Li Ka Shing investeret i startups, der udvikler erstatninger for animalsk produktion. Mark Posts kunstige hamburger bliver i øvrigt sponsoreret af Google-medstifteren Sergey Brin.

Kost til globale udfordringer
Vi kommer dog ikke til at se kunstigt kød i supermarkederne i morgen, men ser man 10-15 år frem i tiden, virker det som en oplagt ny komponent i kosten. På mange måder ligner de nye erstatninger for animalske fødevarer et godt svar på de udfordringer, som verden står overfor i de kommende årtier, når en stadigt voksende befolkning skal have mad på bordet.

Nogle af de ting, der taler for kunstigt kød er:

·      Priserne vil løbende falde, fordi teknologien hele tiden forbedres og effektiviseres.

·      Animalsk produktion er problematisk i forhold til ressourcer, drivhusgasser og dyrevelfærd.

·      Verdens befolkning vokser og en voksende global middelklasse vil få råd til at rykke op i madpyramiden og efterspørge flere animalske produkter.

·      Det vil næppe være muligt at opfylde efterspørgslen på kød, fisk, æg og mælk med konventionel produktion.

Alt i alt aner man omridset af en revolution i den måde, vi producerer fødevarer på, en revolution, som på sigt også kan udfordre den meget store danske produktion af kød, mælk og æg. Ifølge Landbrug & Fødevarer eksporterede Danmark i 2014 animalske fødevarer for 50 milliarder kroner.

Slut med slagterierne?
Mark Post mener, at kvægavl står overfor en drastisk omlægning. Globalt kræver kødproduktionen i dag over en milliard stykker kvæg, men i princippet mener den hollandske professor, at verdens behov for kød kunne produceres ved at anvende stamceller og kulturer fra kun 30.000 stykker kvæg:

”Slagterierne vil naturligvis opleve en tilsvarende indskrænkning. Resten af forarbejdningsindustrien vil imidlertid ikke blive synderligt berørt,” siger Mark Post.

Hos den største danske kødproducent, Danish Crown, er udviklingschef Søren Rosenkrantz Riber, dog ikke overbevist om, at det vil gå sådan.

”Det er en spændende og inspirerende forskning, men det har meget lange udsigter,” siger han.

For det første mener Rosenkrantz Riber, at der vil gå meget lang tid inden teknologien er tilstrækkeligt udviklet til, at den kan godkendes af myndighederne og accepteres af forbrugerne. Og for det andet mener han, at der stadig er masser af muligheder for at øge den animalske produktion ved at forbedre produktiviteten i det eksisterende landbrug. Som eksempel peger udviklingschefen på, at der herhjemme bl.a. arbejdes med at raffinere grønt græs, så det kan bruges som foder til grise.

”Vi følger selvfølgelig med i udviklingen af kunstigt kød, men det er ikke noget, vi selv engagerer os i. Ligesom Arla Foods og DLG er Danish Crown ejet af de landmænd, der leverer råvarer til os, og for vore producenter indebærer kunstigt kød en potentiel konkurrencesituation. Vi koncentrerer os i stedet om at blive mere effektive, så vi formår at udnytte alle restprodukter fra svin og kvæg, så vi kan anvende 100 pct. af den råvarestrøm, vi får ind”, siger Søren Rosenkrantz Riber.

I det omfang erstatninger for konventionelt kød kommer på markedet, tror Rosenkrantz Riber ikke på, at det vil appellere til forbrugerne i den europæiske middelklasse. Han forventer heller ikke, at kødet vil kunne bruges inden for områder, hvor de gastronomiske krav ikke er så høje – som for eksempel i forbindelse med nødhjælp, hvor der er brug for en basal proteinforsyning for at sikre overlevelse.

Andenrangs eller eksklusivt?
Fremtidsforsker Birthe Linddal udfører bl.a. konsulentopgaver for fødevareindustrien og følger derfor de skiftende tendenser blandt forbrugerne. Efter hendes mening er det mest oplagte, at kunstigt kød eller æg kan bruges til retter, hvor forbrugerne har en lav interesse i ingredienserne:

”Man kunne bruge det i en halv-billig lasagne, eller i billig is af den type, hvor man i øjeblikket bruger plantefedt, svinefedt og mælkepulver i stedet for fløde,” siger hun.

Indtil videre er de kunstige produkter imidlertid temmelig kostbare. Mark Post forventer, at kunstigt kød vil kunne fremstilles for 65 dollars, ca. 430 kr. pr. kilo, når det først kommer på markedet, og det vil derfor i hvert fald i begyndelsen være et meget eksklusivt produkt.

Det kunne derfor tænkes, at de højteknologiske erstatninger for animalske fødevarer først slår igennem i den modsatte ende af markedet: I segmentet af velhavende, lidt aktivistiske forbrugere, der godt kan lide kød, men som ikke bryder sig om de problemer, der knytter sig til produktionen – hvad enten det er konsekvenser for klima, miljø eller dyrevelfærd.

Post forventer dog, at priserne vil falde, i takt med at produktionen skaleres op, så kunstigt kød med tiden kan produceres billigere end konventionelt kød.

Gensplejsning var for uigennemskuelig

Birthe Linddal er som udgangspunkt positiv overfor mulighederne.
”Der er et behov for andre måder at producere kød eller æg på, hvis vi skal kunne levere til næsten ti milliarder mennesker. Hvis det lykkes at udvikle kunstigt kød, der har stort set samme smag og næring som rigtigt kød, så tror jeg, at det kan blive en meget stor del af fødevareproduktionen,” siger hun.

Det er imidlertid meget svært at vurdere, hvordan det vil ændre fødevareindustrien, siger Birthe Linddal:
”Vi ved jo ikke engang, om det vil blive almindeligt om 10 år eller om 50 år. Der er mange tekniske detaljer og omstændigheder, der helt kan ændre opfattelsen af den type fødevarer: Er der uforudsete bivirkninger? Er der for meget hokuspokus med uigennemskuelige metoder? Kan det fremstilles, så det er effektivt overfor ressourcerne og uden at forurene? Vi har set med de genmodificerede fødevareprodukter, at forbrugerne fuldstændigt afviste det, fordi de ikke kunne gennemskue, om det var sikkert eller ej.”

Kan laboratoriedyrket kød være økologisk?
Mark Post er også meget opmærksom på, at det kan tage tid, før den almindelige forbruger accepterer den nye type fødevarer:
”Jeg er sikker på, at kunstigt kød vil være i konflikt med det idealistiske billede forbrugerne har om at økologisk kød skal være helt naturligt, produceret i lille skala osv.,” siger Mark Post og fortsætter:

 ”Men hvis man ser på hvilke ressourcer og tilsætningsstoffer, der anvendes i produktionen, er dyrket kød mere økologisk korrekt end nogen anden type kød.”

Professor Posts udtalelse illustrerer et centralt dilemma omkring de nye hightech-fødevarer.
De virksomheder, som udvikler kød, æg og mælk, der ikke stammer fra levende dyr, opfatter selv produkterne som langt mere bæredygtige og etisk korrekte end konventionelle fødevarer. De føler sig typisk som forkæmpere for miljøet og for dyrevelfærden – og det er den type argumenter, de markedsfører deres produkter med. 

Men som Birthe Linddal konstaterer, så er der flere faktorer end de rent rationelle i spil.
”I princippet kan kunstigt kød være en meget bæredygtig fødevareproduktion, men for mange er økologi ikke kun en produktionsform, det er også en livsfilosofi,” siger fremtidsforskeren.

Det bliver interessant at se, om forbrugere, der gerne vil leve naturligt, kan sluge tanken om bæredygtig mad dyrket i en bioreaktor.

Tekst: Peter Hesseldahl
Artiklen blev bragt i Ugebrevet Mandag Morgen, 6. okt. 2015.