Snapshot: Et øjebliksbillede, gerne fra hverdagen, taget uden særlige forberedelser og typisk med et simpelt, håndholdt kamera.
Ude på loftet har jeg en respektabel samling LP'er stående - altså sådan nogle sorte vinyl plader som skal afspilles med en pladespiller, hvis man vil høre musikken på dem.
Hvis jeg ser mig lidt omkring, har jeg også et par kameraer liggende, af typen der brugte 35 mm film. Jeg har en fax maskine der samler støv, og jeg har kasser med gammelt computergrej, store klodsede mobiltelefoner, kassettebånd, disketter og videobånd i forældede formater. i princippet fungerer det altsammen fint endnu - men tiden er rendt fra det.
Mange af de jobs, som mine venner har, eksisterede simpelthen ikke, da vi gik i skole. Store dele af den teknologi, som vi nu er fuldstændigt afhængige af i hverdagen, var helt uden for rækkevidde - hvis nogen overhovedet havde tænkt på den: Mobiltelefoner, Dankort, E-mail, websites, MP3 og DVD spillere, videokameraer, Google…
Og SÅ gammel er jeg altså heller ikke!
Det er typisk for de nye teknologier vi tager i brug, at de får ting til at ske hurtigere. Vi får hurtigere forbindelser og mere effektive maskiner, og dermed bliver vi også i stand til at udvikle mere teknologi, der er endnu hurtigere. Så forandringen accellererer, fremtiden kommer farende imod os, hurtigere og hurtigere. Det, man skal kunne idag, er noget helt andet end det, der var vigtigt igår, og spillereglerne for at klare sig imorgen er ganske anderledes end dem, der gælder idag.
Det er ikke det rene pjat, når der tales om at vi skal være parat til omstilling. Tværtimod, det er vigtigt at forstå, at hvis man ikke hele tiden fornyr sin viden, og hvis man ikke er indstillet på bruge de nye muligheder - ja, så risikerer man meget hurtigt at blive lige så forældede i forhold til resten af samfundet som skrivemaskinen eller pladespilleren blev.
Man er nødt til at hæve blikket lidt, og kigge længere fremad for at se, hvad der er på vej. Vanskeligheden er selvfølgelig, at fremtiden ikke er afgjort. Faktisk er det mest sandsynlige, at det IKKE går som vi forventer.
Fremtiden er som en vifte af muligheder. Jo længere frem vi kigger, der bredere bliver viften, for jo flere forskellige retninger kan udviklingen gå i. Dén grundlæggende usikkerhed er nødt til at være udgangspunktet hvis man forsøger at planlægge i forhold til fremtiden. Man kan ikke forudsige fremtiden - men man kan gøre sig forestillinger om den vifte af mulige fremtider man står overfor.
Og på den baggrund skulle man forhåbentlig have en lidt bedre forståelse af hvad der kan være det bedste næste skridt fremad.
Bagerst i bogen kan du læse mere om hvordan man indenfor fremtidsforskningen bruger scenarier og trends til systematisk at overveje de forskellige måder udviklingen kan gå på. Du kan også finde forslag til hvordan du selv kan arbejde med scenarier og hvordan du kan begynde at overveje hvilke forandringer der kan ligge forude.
Den slags analysearbejde kan være lidt tørt og upersonligt at læse. Hvis det virkelig skal sætte gang I tankerne er der brug for en historie med mennesker og hverdags-situationer og en sammenhæng, hvor tendenserne får lov at spille sammen på kryds og tværs. Det er dét, der er formålet med de 7 snapshots fra fremtiden.
Èt er hvad teknologien vil kunne, rent funktionelt og teknisk, men hvad fører mulighederne til, når de bliver taget i brug af ganske almindelige mennesker, som du og jeg, engang om nogle år? Hvordan vil det påvirke vores arbejde, vores hjem, vores forhold til hinanden?
“Fremtiden er her allerede, den er bare ujævnt fordelt”
William Gibson, amerikanske sci-fi forfatter
Det er meget almindeligt at høre science fiction forfattere klage over at det er svært at finde på historier der kan overgå det, der faktisk sker i verden og ude i forskningslaboratorierne. Jeg kan nikke genkendende til det i den forstand, at jeg gang på gang I løbet af projektet her har oplevet, at mine forsøg på at beskrive nogle virkeligt drastisk nye teknologier er blevet overhalet indenom af rapporter om virkelige forskere og virkelige firmaer, der har gang i projekter som er langt mere vidtgående og omvæltende.
De situationer jeg har beskrevet er fiktion. Det er personer og firmaer jeg har opfundet til lejligheden, ikke nødvendigvis noget som nogensinde bliver virkelighed.
Omvendt, så er det ikke grebet ud af den blå luft. Alle de teknologier der er beskrevet, er nogle, som virkelige, seriøse forskere arbejder på at udvikle. I langt de fleste tilfælde er det jeg har beskrevet, nogenlunde den udvikling som de fleste på området forventer vil ske. Det kan virke som en drastisk udvikling - og det kan det meget vel blive - men i grunden mener jeg ikke at historierne er ekstreme.
Målet har været at fortælle nogle historier, der kan sætte følelserne i sving. Jeg har forsøgt at beskrive fremtiden så konkret og tæt på, at læserne ikke glemmer, at om 30 år er det stadig overvejelser om kærlighed, tryghed, bekvemmelighed og glæde der driver os - fuldstændigt som det har været siden stenalderen.
Tekst: Peter Hesseldahl