Indenfor fremtidsforskning er der en slags “værktøjskasse” af metoder, man kan bruge til at tænke systematisk på de mulige fremtider. Nogle af værktøjerne er trends, scenarier, wild cards og fortællinger.
De 7 snapshots fra fremtiden som du kan læse her i bogen er fortællinger, men de bygger på mange års arbejde med trends og scenarier.
Trends er et engelsk ord for tendenser. En trend er en væsentlig udvikling som man allerede nu kan se begynder at gøre sig gældende, og som man forventer vil blive endnu vigtigere fremover.
Nogle af de trends kan man aflæse mellem linjerne her i bogen:
- At alt og alle i stigende grad kobles sammen i det samme store, globale netværk
- At vi bliver “gennemsigtige” fordi alle detaljer om vores liv registreres og til en vis grad bliver synlige for andre
- At der kommer et langt større fokus på vores forbrug af naturens ressourcer
- At befolkningen ældes, fordi folk lever længere og får færre børn
- At jordens klima er under forandring - med vidt forskellige og temmeligt uforudsigelige konsekvenser fra egn til egn
- At oliens tidsalder lakker mod enden - dels fordi olien i jorden vil blive brugt op, men nok så meget fordi det vil være nødvendigt at bremse udledningen af den kuldioxid, der skaber drivhuseffekten, og som først og fremmest skyldes afbrændingen af olie, gas og kul.
- At de varer og services vi bruger vil være langt mere præcist tilpasset til den enkeltes behov her og nu
- At rollefordelingen mellem dem, der producerer, og dem, der forbruger, bliver mere udvisket, fordi forbrugerne i stigende grad bliver deltagere i færdiggørelsen af produktet
- At den fysiske og den computerskabte, virtuelle verden overlapper mere og mere
- At mennesker styrer flere og flere forhold som førhen var i “Guds hænder”. Vi kan designe og forandre gener, vi kan påvirke klimaet og hele økosystemer. Der bliver meget lidt tilbage af naturen; det, som ikke er planlagt og påvirket af mennesker.
Man kunne nævne mange andre trends, som ser ud til at forme fremtiden. Fremtidsforskere samler på trends, og forsøger at aflæse nye trends så hurtigt som muligt. Ihvertfald på kort sigt kan man lære meget om fremtiden ved at være opmærksom på nye teknologier og nye tendenser i kultur, mode eller politik.
Der er steder, hvor folk allerede lever med nogle af de omstændigheder som vi andre først kommer til at leve med om nogle år - så man kan tage ud i verden og få en forsmag på hvad der kunne tænkes engang at blive virkelighed her.
Det kan være ny teknologi, som i Syd-Korea, hvor man er fuldstændigt vant til at leve med en nærmest konstant bredbåndsforbindelse til internettet. Eller omvendt, det kan være ressourcemangel, trængsel og kaos, som de forhold indbyggerne i udviklingslandenes mega-byer som Mumbai eller Nairobi er tvunget til at finde måder at overleve med.
Man sammenligner tit trends med den kanariefugl, som minearbejdere havde med sig i et bur, når de arbejdede i skakterne dybt under jorden. Kanariefugle er meget følsomme overfor om der er ilt nok i luften, så hvis kanariefuglen faldt om, var det et signal til minearbejderne om at det var på høje tid at komme op i friskere luft.
Trends kan være en inspiration til at leve og arbejde på smartere, sjovere, mere behagelige eller mere miljøvenlige måder - men trends kan også være advarsler om hvor vi kan ende, hvis ikke vi lægger kursen om og gør tingene anderledes.
De trends man har fundet frem til kan være nok så sikre, men den måde de udmønter sig på i praksis kan være vidt forskellig. Et eksempel: Problemerne med tendensen til at en langt større del af befolkningen bliver gamle mennesker, kan løses, som i USA, ved at man åbner for indvandring fra udviklingslande med en yngre befolkning - eller, som i Japan, ved at man holder grænserne lukket, og udvikler robotter, der kan hjælpe de ældre med at klare sig selv. Altså vidt forskellige konsekvenser af den samme trend.
Et andet eksempel på usikkerheden kan være måden man omstiller samfundet til at klare sig med langt mindre olie: Man kan satse på energibesparelser og på at ændre folks livsstil til at være langt mindre forbrugende - eller man kan satse på at udvikle nye energikilder, som atomkraft eller fusionsenergi, der tillader selv nye millarder af indbyggere i udviklingslandene at bruge løs.
Scenarier er en måde at forholde sig til at fremtiden kan udvikle sig så forskelligt. Et scenario er en fortælling om fremtiden, men i reglen laver man flere forskellige scenarier, netop for at tydeliggøre at der er flere mulige udviklinger.
Når man skriver scenarier starter man typisk med at finde frem til nogle centrale usikkerheder omkring fremtiden. Man kan frit vælge hvad der er for usikkerheder, man synes er de vigtigste at få afklaret konsekvenserne af: Er der en stærk stat eller en minimalstat? Er der en høj grad af integration eller er verden delt op i grupper, som holder sig skarpt adskilt? Er folk og lande meget solidariske eller er enhver sig selv nærmest? Handler man ud fra strengt rationale argumenter eller spiller religion og moral en stor rolle?
Hvis man er ved at lægge strategi kan man bruge scenarier som en slags “vindtunnel”.
Ved at gennemtænke hvordan det, man har planlagt, ville klare sig under de forskellige forhold kan man dels blive opmærksom på nogle mulige problemer eller svagheder der kan opstå, dels kan man få øje på nye muligheder for at tilpasse sig og udnytte en større, samfundsmæssig udvikling.
Det at skrive scenariet kan være en lærerig oplevelse, der kan give en klarere forståelse af hvad det er for faktorer der spiller ind på om man har succes eller ej.
Man kan krydre sine scenarier med “wildcards”. Et wildcard er en begivenhed, som ikke er særligt sandsynlig - men som, hvis den sker, har meget omfattende konsekvenser.
Wildcards kan for eksempel være naturkatastrofer, epidemier, et meteor-nedslag, opfindelsen af en helt ny miljøvenlig energikilde, uforudsete konsekvenser af et nyt kemikalie eller en global religiøs vækkelse.
Wildcards behøver ikke at være enorme og drastiske. I ustabile situationer, hvor en række store forandringer presser på, skal der nogen gange kun ganske lidt til for at hele situationen skrider. Krisen omkring Muhammed tegningerne er det oplagte eksempel.
Når man prøver at forestille sig wildcards kan de virke fuldstændigt urealistiske, men faktisk bliver udviklingen jævnligt påvirket af pludselige begivenheder som stort set ingen havde kunnet forestille sig - indtil de skete: At nogen skulle finde på at flyve to store jetfly ind i World Trade Centers tårne var helt udenfor hvad nogen kunne forvente. Tilsvarende kom Berlin murens fald bag på langt de fleste - selvom det, set i bakspejlet, virkede uundgåeligt.
Kort sagt, det handler ikke om at forudsige fremtiden, og det er ikke til megen nytte at tænke på fremtiden i ental. Når vi ser frem, må vi overveje de mange mulige fremtider - på den måde kan vi forberede os på den fremtid, der vitterligt bliver.
Tekst: Peter Hesseldahl