Da Lars Andersen for knap et halvt år siden satte sig I sædet for at køre sin lastvogn det sidste stræk hjem fra Ungarn kunne han næppe have forestillet sig at turen ville gøre ham til midtpunkt I et langvarigt og højrøstet moralsk opgør - ikke bare I Danmark, men I hele den centrale europæiske zone.
Klokken 03.40, ud Hamborg, skiftede en anden lastvogn ret pludseligt bane foran ham, og Lars Andersen kørte op bag I anhængeren. Begge vogne kom ud af kurs og endte totalskadede I rabatten.
Politiiets undersøgelse umiddelbart efter ulykken viste overraskende at Lars Andersen ikke havde indtaget nogen form for stoffer - og dét skulle vise sig at blive kernen I striden.
Hans forsikringsselskab nægtede at betale erstatning for skaden med den begrundelse, at det var fuldstændig uforsvarligt af Lars Andersen at køre langt uden at have taget midler til at kvikke ham op eller skærpe koncentrationen.
Forsikringsselskabet fik medhold I den efterfølgende retssag, hvor anklageren påpegede at samfundet idag har krav på at personer I en lang række ansvarsfulde jobs er medicinsk justeret til at yde deres bedste - det er forlængst blevet obligatorisk for bl.a. læger, sygeplejersker og piloter. Dommeren begrundede sin afgørelse med at gevinsterne ved medicinsk optimering var klare, og at brugen af stofferne blandt chauffører reelt var blevet en norm. Derfor handlede Lars Andersen uansvarligt ved at køre uden.
Sagen er principiel, og den blev straks anket. Fordi afgørelsen kan have indflydelse på fortolkningen af love I hele EU, har sagen fået stor opmærksomhed fra interesseorganisationer, borgergrupper og politiske debattører overalt I Europa.
Det er en gammel og dybtliggende problemstilling, der er blevet sat på spidsen. Dybest set handler det om, hvem vi mennesker vil være.
Har man ret til at være ulykkelig?
Medicinsk optimering - eller Med-op, som det slet og ret kaldes - er en bred vifte af behandlinger, som har ændret de fleste menneskers helbred og præstationer ganske dramatisk.
Groft sagt behøver ingen idag at døjes med fedme, skaldethed, impotens, uren hud og andre skavanker, der tidligere var grund til store bekymringer hos mange. For børn, der sidder og kigger I familiealbums med fotos på papir, giver det mange gode grin at se alle de mænd fra deres bedsteforældres tid, der næsten ikke har hår på hovedet.
Forandringerne er dog ikke kun på ydersiden. I stigende grad omfatter med-op også justering af temperament, humør, udholdenhed og tænkning.
Sammensætningen af den medicinske optimering er meget forskellig fra person til person - dels, fordi vi har forskellige gener og helbred, dels, fordi det er forskelligt hvilke sider af os selv vi ønsker at fremelske. Endelig spiller prisen naturligvis en rolle - men mere om det senere.
“Vi er jo ikke stenalder-mennesker længere”, siger professor Flemming Macht, fra Rigshospitalet afdeling for neurokosmetik: “Vi gør enorme fremskridt i retning af at forstå kroppen og psyken, og vores evne til at forbedre vores velbefindende og præstationsevne på næsten alle planer udvikler sig hastigt. Hvorfor skulle vi dog ikke bruge den viden til at blive gladere, klogere, rigere og raskere - ligesom vi bruger alle mulige andre teknologier til at udvide vores muligheder?”.
Opinionsundersøgelser viser, at selvom forbrugernes holdning til medicinering er blevet langt mere positiv igennem de sidste 5-6 år, så er en stor del af befolkningen stadig indædt imod. Samlingspunktet for bekæmpelsen af medicinsk optimering er blevet den internationale græsrodsorganisation “De vilde”. Medlemmerne mener at menneskets oprindelige natur bør bevares - både fordi de føler at det er det liv, der passer os bedst, og fordi de frygter de negative konsekvenser af at forandre selve det at være menneske.
Navnet “De vilde” er en henvisning til den snart 100 år gammel bog, Aldous Huxleys “Fagre nye verden”, der beskrev et samfund, hvor alle sorger og skavanker blev holdt væk med vidundermidlet Soma. I bogen er det “den vilde”, der nægter at tage Soma - til magthavernes forbløffelse. Myndighedernes repræsentant, Dr. Mustapha Mond, diskuterer I bogen med den vilde, og konstaterer, uforstående: Men, min kære unge mand, De kræver jo I virkeligheden ret til at være ulykkelig.
Ja, siger den vilde I bogen, alt dette kræver jeg. Og det er netop dét krav; retten til IKKE at bruge medicin, som retssagen imod Lars Andersen er blevet en prøvesag for.
Det optimale barn
Signe Aug har været optimeret fra før hun blev født. Hun blev undfanget ved kunstig befrugtning, og hendes forældre valgte ved den lejlighed at få befrugtet et dusin af Signes mors æg. Lægerne lod dem dele sig nogle dage indtil de kunne tage en celle ud af hvert af fosteranlæggene og foretage en detaljeret analyse af generne. Signes forældre fik en flot præsentation der forklarede hvilken person hvert af de befrugtede æg så ud til at kunne udvikle sig til. Sammen med en genetisk rådgiver valgte de det fosteranlæg der virkede mest lovende og som bedst passer til deres håb om et ønskebarn. Det blev så opsat i Signes mors livmoder, hvor det uden komplikationer voksede sig klar i løbet af de næste 9 måneder. Man kan sige at både Signes forældre og lægerne kendte Signe ganske godt inden hun kom ud igen, og derfor kunne Signes mor igennem graviditeten sørge for at spise den mad og tage de tilskud, der netop skulle svare til de behov som Signes gener syntes at vise at hun havde. Da de nybagte forældre vendte hjem fra hospitalet efter fødslen havde de den første æske med-op kapsler med sig, klar til at blande i mælken.
Siden er der ikke gået en dag uden at Signe har taget sin dosis, men sammensætningen af hendes med-op har selvfølgelig ændret sig efterhånden som hun udviklede sig gennem børnesygdomme, skolestarten og for tiden gennem puberteten, eksaminer og de første kærestesorger.
Signes far, Jonas, var på landsholdet i svømning i sine unge dage, og han har aldrig lagt skjul på at han brugte alle lovlige midler til at forbedre sine præstationer. Idag kan han tillade sig at være lidt bagklog, for der er sket et markant skift i holdningen til optimering.
”Desværre var det nogenlunde samtidig med at jeg selv lagde elite-sporten på hylden, men det var en lettelse at se, hvordan de der fuldstændigt forældede regler om doping forsvandt. Det var jo blevet et cirkus! Så det var utroligt som stemningen var skiftet allerede ved OL i 2020, og vi kunne begynde at bruge vores viden til virkelig at opdage hvad mennesker kan præstere. Alt det med at optimering skulle være usundt... det er jeg helt uenig i, enhver kan tænke sig til at man er nødt til at være kernesund for at kunne nå de resultater som sportsmand.”.
Som Jonas Aug konstaterer, så blev det ihvertfald slået fast at der var kommet nye tider i sportsverdenen, da 3 af de 8 hovedsponsorer ved OL 2024 var medicinalfirmaer.
Det nye normale
Hvor sportsfolkenes brug af optimering længe var fuldstændigt bandlyst, har militæret bedre kunnet tillade sig at eksperiementere, og en stor del af de stoffer der nu bruges til at skærpe koncentrationen, nedsætte søvnbehovet og dæmpe nervøsitet er oprindeligt udviklet til militær brug. Udsigten til soldater, der tænker hurtigt, er stærkere, mere udholdende og som ikke får de helt store psykiske problemer med deres oplevelser i kamp, udløste rundhåndede udviklingsbudgetter til medicinsk optimering.
Allerede tidligt efter årtusindeskiftet havde man identificeret stoffer, der gjorde brugeren i stand til at holde sig vågen 40 timer i træk uden væsentligt nedsat ydelse og uden behov for andet en normal nattesøvn for at blive frisk igen.
Forskerne havde flere lovende stoffer under udvikling, som markant forbedrede indlæringsevnen og hukommelse. Nervemedicin til justering af humør og temperament gjorde også hurtigt fremskridt - og medikamenterne blev for alvor effektive i takt med at forståelsen af generne gjorde det muligt at tilpasse behandlingen præcist til den enkeltes DNA profil. Det har også betydet at problemerne med bivirkninger er blevet langt mindre.
Ligesom i sportens verden blev medicinsk optimering af psyken i mange år betragtet som problematisk - en slags snyd nærmest. Selv om en stor del af befolkningen i perioder gennemlevede depressioner og andre psykiske problemer, havde det at tage ”lykkepiller” en helt anden status end at tage medicin overfor en mere fysisk lidelse som eksempelvis sukkersyge eller dårligt hjerte.
Ligesom indenfor sporten blev det efterhånden også håbløst at håndhæve dopingkontrollen omkring eksaminer eller at lovgive imod brugen af medicinering i skoler og på arbejdspladser. De gamle regler og myndighedernes holdning til optimering kom gradvist helt ud af trit med realiteterne ude i samfundet.
Når der findes stoffer, som beviseligt gør det lettere at lære eller som forbedrer hukommelsen med 25% så er det klart, at de stoffer hurtigt bliver almindeligt anvendte - selvom de egentlig kun er godkendte til personer der har sygeligt besvær med koncentrationen eller hvis hukommelse er begyndt at svigte.
For medicinalfirmaerne har især de behandlinger der kan bremse aldring eller ligefrem forynge kroppen været en ren guldgrube. Når alderen begynder at trykke er folk ofte villige til at betale alt hvad de kan afse for købe sig mere tid på jorden. Terapeutisk kloning, stammeceller og teleomer-terapi er blevet ganske effektive behandlinger, men de er stadig særdeles kostbare.
Maria Meyers har udover sin løbende medicinering fået udskiftet nerveceller og senest hele immunsystemet i forbindelse med ferier i Thailand og Vietnam. Trods sine 91 år arbejder hun stadig 30 timer om ugen som on-line rådgiver. Hun føler ikke at hun bliver ældre:
”Da jeg var ung, var de gamle sådan nogen der efterhånden ikke kunne overskue så meget, men jeg synes det går lige omvendt for mig; det er som om jeg bliver bedre og bedre til at håndtere tilværelsen - man lærer med tiden”.
Det er sigende, at Steffen Brandt på sin seneste plade ”Efterår?” kan synge:
Min elskede,
Din krop er spændstig, din sjæl er dyb
Den vej vi rejser sammen
Bliver længere og længere
Jo længere vi går
Jo, selvfølgelig er der bivirkninger
Medicinsk optimering passer perfekt til en tid hvor flere og flere ældre er nødt til at holde sig i arbejde. Samtidig presser globaliseringen til stadighed økonomien i de mest udviklede lande i retning af mere kreative og udviklende industrier, og i den type jobs kan man dårligt klare sig uden lidt ekstra til at holde hjernen frisk og åben for forandring.
Derfor ser vi gang på gang, at behandlinger der først udvikles for at afhjælpe en svær sygdom, meget hurtigt bliver taget I brug af fuldstændigt raske mennesker der ønsker at rette lidt op på deres almindelige præstationsevne. Og som med så mange andre centrale teknologier ender det på et tidspunkt med at man reelt ikke længere kan fungere normalt I samfundet UDEN at bruge behandlingen - som retssagen mod langturschaufføren Lars Andersen tydeligt viser.
Problemet er selvfølgelig at det forspring man får fra optimeringen bliver udjævnet af at alle andre også tager medicin. Undervisningsministeriet var inde på det allerede i 2018. I en rapport om optimering kaldte man det et våbenkapløb:
”For den enkelte elev kan der være en umiddelbar gevinst ved medicinsk optimering, men det tvinger forældrene til de øvrige elever til også at medicinere deres barn, for at det kan følge med. Resultatet bliver en generel forbedring af klassens præstationer, men en større spredning. Nogle elever vil være meget aggressivt optimerede til specifikke fag. Elever, der ikke ønsker eller ikke har økonomisk mulighed for optimering risikerer imidlertid at falde markant bagud”.
Det er ikke alle forældre der har råd til at gå så grundigt til værks som Signe Augs, men problemstillingen rækker langt ud over skolerne.
Med-op er ikke billigt, specielt ikke hvis man ønsker en løbende analyse og tilpasning, så medicineringen virkelig kan understøtte i en skiftende dagligdag. I mange familier fylder med-op abbonnementerne omtrent det samme i budgettet som det man bruger på mad eller transport.
Som med mange andre teknologier fører det til en polarisering af samfundet, når de, der har råd, kan betale for værktøjer der giver dem en endnu større fordel i kapløbet om penge, jobs og magt. Og omvendt; for de der ikke har råd, bliver det sværere og sværere at konkurrere.
Selvom man har råd, er medicinsk optimering ikke et ubetinget gode
I forbindelsen med retssagen mod Lars Andersen har De Vilde hævdet, at bivirkningerne ved med-op systematisk forties: Medicinalfirmaerne er blevet så enorme og magtfulde, at ingen for alvor tør protestere. Men faktum er at titusindvis af mennesker oplever alvorlige psykiske forstyrrelser på grund af med-op.
De Vildes talsmand peger blandt andet på at optimering nok kan give bedre hukommelse, men typisk bliver folk samtidig mere følsomme for smerte og dårligere istand til at håndtere sorg og modgang. Han hævder også at det er velkendt at opkvikkende og fokuserende stoffer hos mange fører til en mere aggressiv eller ligefrem voldelig adfærd.
George Native, en af hovedkræfterne bag ”De Vilde”s principprogram, mener grundlæggende at medicinsk optimering er en misforståelse: Vi bliver ikke bedre mennesker af at være optimerede. Vi bliver ikke lykkeligere af aldrig at være kede af det eller lide. Tværtimod, det er ved at gå igennem modstand, kriser og smerte at vi modnes som mennesker, og føler at vi lever”.
George Native mener, at vi må gøre os klart, hvad vi virkelig ønsker i livet: ”Hvad opnår man dybest set ved at blive så indædt koncentrerede og så dopede at man kan arbejde hurtigere og længere end naturen nogensinde har udrustet os til? Vi konkurrerer jo bare hinanden ned i et helvede - er dét fremskridt?”
Homo Sapiens 2.0
Alt tyder på at den medicinske optimering i de kommende år vil blive suppleret af permanente genetiske indgreb.
Logikken er forførende: Det er langt mere bekvemt, hvis man istedet for at tage kapsler flere gange dagligt kan få indsat gener, så cellerne i ens krop helt automatisk producerer stofferne. Behandlingen kan nærmest sammenlignes med en vaccination; man får en indsprøjtning med forskellige typer af virus, der selv er i stand til at finde de rette celler i kroppen, som virussen kan invadere og indsætte de optimerede gener.
I de fleste tilfælde kan en eller to behandlinger holde hele livet, men naturligvis kan man vælge at udbygge behandlingen for at få nye egenskaber efterhånden som behovet opstår eller nye medicinske muligheder for optimering udvikles.
Bordet fanger for alvor, hvis forældrene på forhånd beslutter sig
for at styrke bestemte karaktertræk eller evner hos deres børn ved at indsætte optimerede gener allerede i fosteranlægget. Så vil alle barnets celler blive ændret og dermed vil de nye gener også blive ført videre til næste generation, når de optimerede børn selv får børn engang.
Ben Ying, genetiker ved Optimalpraxis AG i Leipzig, mener at vi I løbet af nogle generationer vil vi se menneskeheden bevæge sig i hidtil utænkelige retninger af specialisering. Ligesom landbruget har fremavlet særligt højtydende dyreracer, vil der opstå familer, hvis medlemmer bogstaveligt talt er som skabt til sport, musik eller matematisk tænkning.
Eller, som De Vilde, hævder: Menneskeheden vil blive delt i en under- og en over-race, der med stadig større fart udvikler sig fra hinanden.
Tekst: Peter Hesseldahl