Det kan godt være, det slet ikke går sådan. Noget helt andet kan dukke op, gassen kan gå af ballonen, stemningen og logikken kan skifte, og det, der i dag virker så uafvendeligt og påtrængende, kan blive noget, vi smiler overbærende ad i morgen. Sådan må det nødvendigvis være, når man skriver om fremtiden; for fremtiden er ikke afgjort endnu.
Mit ærinde er at identificere nogle af de spilleregler, der former fremtiden. Kender man de mekanismer, der skaber udviklingen, har man betydeligt bedre chancer for styre den i positiv retning.
Det er nye sammenhænge, der afgør om vi har det godt, om vi kan klare os økonomisk, og som i det helt store perspektiv afgør menneskehedens skæbne. Vores vilkår, vores muligheder, og hvad det overhovedet indebærer at være "menneske", er under forandring - en udvikling, der på mange punkter er dramatisk, og som ser ud til at tage yderligere fart fremover.
Vores hverdag fyldes med nye apparater, der giver os helt nye oplevelser og forandrer, hvad vi kan udføre og sanse. For den enkelte kræver det, at vi indstiller os på, at det er noget nyt, vi skal kunne og gøre for at være medspillere i samfundet og for at få penge og adgang til goder. Den måde, vi finder og omgås vores venner og familie på, den mad, vi spiser, vores sygdomme og sundhed - er voldsomt forandret i forhold til for blot en generation siden, og, så vidt jeg kan se, tyder alt på at den forandring vil fortsætte med alt, hvad det medfører af berusende fordele og smertelige tab.
Mere overordnet virker det, som om hele menneskeheden er ved at skifte til en ny fase af sin udvikling. Vi er ikke længere enkeltstående individer der hver især kæmper for at overleve på naturens præmisser. I stigende grad er vi én global organisme, hvor alle er forbundet, og hvor vi som helhed udvikler stadigt mere avancerede teknologier, der gør os i stand til at sætte os ud over den oprindelige natur og få det, som vi vil have det. Vi er en ny slags væsener; på ét niveau er vi selvstændige individer, og samtidig er menneskeheden et samlet system som aldrig før. Vores skæbne er fælles, vi er indbyrdes afhængige og opmærksomme på hinanden, og vi væves tættere og tættere sammen i det fællesskab.
Mennesket er blevet herre på planeten, vi har vristet kontrollen ud af hænderne på Gud eller tilfældighederne, og nu står vi, nervøst, med ansvaret for noget vi ikke helt kan overskue og forstå. De systemer, vi i dag skal styre, og den teknologi, vi bruger til at gøre det med, er langt mere komplekse end før. Der indgår så mange elementer, som spiller sammen på kryds og tværs, det hele ændres med elektronisk hast, og det omfatter indgreb i naturens allermindste dele med konsekvenser og et omfang, der påvirker hele kloden. Det er så komplekst, at det i stigende grad er mere dækkende at betragte teknologien og systemerne som levende, for den måde, de udvikler sig på minder mere om det, man kan se inden for biologien, end det, vi er vant til fra døde, mekaniske maskiner.
Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi styrer det. Vi har utrolige muligheder for at opnå bekvemmelighed og viden for menneskeheden - men der er ingen lov, der siger, at det vil gå godt. Historien er - også - en kirkegård for alle de civilisationer, arter og folkeslag, der gik under i fejltagelser, fortvivlelse og lidelse. Ikke mindst fordi vi nu er ét sammenhængende system, er det nødvendigt at tage farerne for at sætte det over styr yderst alvorligt.
Det er her, spillereglerne kommer ind i billedet. Vi kan ikke fortsætte med at gøre, som vi plejer. Vi er nødt til at forsøge at forstå de nye vilkår og de mekanismer, der gælder for det system, vi forsøger at bevare herredømmet over. Først og fremmest kræver det, at vi gør os klart, hvad vi vil og ikke vil: hvad vil vi opnå, hvor vil vi hen?
Interessant nok ser den højteknologiske udvikling ud til at gøre nogle helt oprindelige værdier langt vigtigere: Ansvarlighed, forpligtelse, kreativitet og kærlighed bliver centrale værdier. Det er dem, vi insisterer på, snarere end blind effektivitet, egoisme og økonomisk vækst.
De er den kerne af værdier, der definerer os som menneske. De værdier skiller os ud fra dyrene, og fremover vil det også være dem der adskiller os fra maskinerne. Den kerne må vi holde fast i, for alt andet skifter.
Vi kan stadig læse græske filosoffer, H.C. Andersen eller Biblen og føle, at de mennesker, der levede dengang dybest set gik omkring med de samme overvejelser om kærlighed, magt, begær, frygt og skønhed, som vi selv gør nu så mange år senere. Forhåbentlig vil mennesker om hundreder af år stadig kunne forholde sig lige så direkte til de følelser - trods gensplejsning, kunstig intelligens, og hvad der ellers måtte komme af revolutioner.
Det er uklart, hvordan vi som globalt samfund skal tage beslutninger og opstille fælles mål for at styrke de værdier - men hvis ikke vi gør det, vil markedskræfterne og den teknologiske udvikling forfølge sine egne mål. Vi risikerer, at det system, vi selv har skabt, efterlader en verden, hvor mennesket føler sig hjemløst, arbejdsløst og meningsløst.
Det kan virke fuldstændigt naivt overhovedet at tro, at menneskeheden kan opstille den slags mål og forfølge dem i fællesskab. Ikke desto mindre er det nødvendigt. Forståelsen for menneskerettighederne og udbredelsen af demokratiet viser heldigvis, at store dele af kloden med tiden kan finde sammen om universelle værdier.
Et hurtigt overblik
Bogen er mit forsøg på at tænke en række af de væsentligste udviklinger, der former fremtiden, sammen, og et forsøg på at samle observationer og spilleregler fra mange forskellige områder for at få et overblik over den situation, vi står i.
Det er spækket med selvmodsigelser, paradokser og tilsyneladende modsatrettede tendenser, jeg ved det godt, men sådan ER verden, beklager, det er ikke mig, der har indrettet det sådan.
For dem, der lige vil have et hurtigt overblik, kan jeg sige, at bogen har 4 hovedteser:
Global sammenhæng i ét komplekst system
Mennesker, maskiner, selskaber, hidtil adskilte brancher - det hele forbindes i nye, stadigt tættere sammenhænge, og den proces er for alvor kommet op i fart i vores tid. Vi bliver mere indbyrdes afhængige, vi lever i samme globale nu.
Det udfordrer os kulturelt, økonomisk og politisk, og det fordrer, at vi lever med bevidstheden om at være en del af et samspil, der rækker langt videre, end vi er vant til at tænke.
Sammenkoblingen i ét komplekst system betyder også at vi kan lære af den måde, komplekse systemer generelt opfører sig på. I komplekse og dynamiske systemer er der eksempelvis ofte ingen enkeltinstans, der kan styre fra toppen og ned; i stedet opstår mange løsninger som "selvorganisering". I overgangsfaser kan det være ganske små påvirkninger, der river enorme omvæltninger med sig, og monokulturer - hvad enten det er, at alle dyrker den samme kornart eller benytter det samme e-mail-program - gør et system sårbart.
Større frihed, større ansvar
Vi lever i en kultur, der på den ene side dyrker den enkeltes frihed og forbrugerens mulighed for at få individualiserede varer og tjenester. På den anden side knyttes vi stadigt tættere sammen i et globalt system af indbyrdes afhængighed og forpligtelse. Det klassiske spændingsfelt mellem den enkeltes frihed og det fælles bedste sættes på spidsen i de to så stærke, men umiddelbart modsatrettede tendenser.
Vi får større frihed, men også større ansvar på mange punkter. Vi er i langt højere grad end før selv med til at skabe det, vi får -
som forbrugere, på arbejdet og i forhold til velfærdsstaten.
Men ansvar og frihed har også en global dimension. Vores viden og teknologi gør menneskeheden i stand til at sætte sig ud over mange forhold, der hidtil var overladt til skæbnen. Nu kan vi designe os selv og påvirke vejret - men vi må tilsvarende selv tage ansvaret. Menneskeheden er så at sige ved at vokse op.
Fra færdige produkter til fortsatte processer.
Industrialiseringen gav os ensartede produkter. I den nye økonomi vil vi i stigende grad købe adgang til processer. Dels ændres mange produkter så hurtigt, at man jævnligt er nødt til at opdatere dem. Dels betyder integrationen af informationsteknologi og evnen til at kommunikere, at mange traditionelle genstande kan forsynes med et nyt lag af tjenester - og det er i de processer, at den største økonomiske og arbejdsmæssige vægt vil ligge.
Telefonen er et eksempel: det er ikke den fysiske genstand, telefonen i sig selv, der koster, og som giver størst beskæftigelse. Den egentlige økonomi ligger i de processer og tjenester, som telefonen giver adgang til. Den oprindelige fysiske vare bliver i stedet blot en platform for processer, der løbende tilpasses. Systemet er i konstant fluktuation, og derfor afhænger ens overlevelse af fleksibilitet.
Førhen var kontakten mellem køber og sælger stort set begrænset til det øjeblik, hvor transaktionen fandt sted. Når varen i stedet er en proces indebærer det, at der kan opbygges et længerevarende og dybere forhold mellem parterne. De bliver begge deltagere, og forbrugeren inddrages i at skabe processen. En af konsekvenserne er, at forbrugerens handlinger registreres i langt højere grad. En anden konsekvens, er at etik og æstetik kan spille en større rolle, når forbrugeren vælger leverandør.
Det biologiske verdensbillede.
Industrialderens verdensbillede var maskinen. Maskinen er mekanisk, den er forudsigelig, den forandres ikke med tiden, og den er designet fra centralt hold med kontrol over alle detaljer.
Men i dag er verden så kompleks, og forandringer sker så hurtigt, at det er mere dækkende at bruge et biologisk verdensbillede for at forstå systemets samspil, dynamik, uforudsigelighed og liv.
Økonomiske og sociale systemer kan med fordel beskrives som økosystemer, megen højteknologi skabes med direkte forbillede i mekanismer som evolution, genetik og selvorganisering. Fra biologien kender vi også helhedstænkning og forståelsen for, at systemets processer ikke kan forstås tilstrækkeligt ved at standse det og skille det ad i enkeltdele.
Check websitet
For mig er bogen en del af en lang erkendelsesproces. I grunden er det stadig de samme problemstillinger, som jeg har arbejdet med i mine to forrige bøger, og som er den røde tråd i alt mit arbejde som journalist. Det stopper ikke her.
Bogen bygger på artikler og programmer, jeg har produceret gennem de sidste to-tre år, og en meget stor del af dem kan læses eller opleves på mit website: www.nynatur.dk. Jeg lægger løbende nye artikler og produktioner ind på sitet, så hvis man vil vide mere om emnerne her i bogen eller følge med i udviklingen på området, så er det altså dér, processen fortsætter for mit vedkommende.
Som forfatter er noget af det bedste ved at skrive bøger, at man får tilbagemeldinger. Man bliver klogere, når læserne påpeger fejl, leverer slagkraftige argumenter imod bogens påstande eller udvikler og bygger videre på de tanker, jeg ikke selv har tænkt til ende. Jeg glæder mig til at få prøvet ideerne af.